I et populært område, tæt på både byen og naturen, finder man denne rummelige villa i to plan med hele 271 kvm, hvoraf de 85 kvm er beboelse i kælderen. Hertil kan lægges en carport på 21 kvm alt sammen beliggende på en grund, der udgør 988 kvm.
Nærmiljøet byder på dagplejer, vuggestue, børnehave, skole og fritidsaktiviteter, og også naturen byder sig til. Her kan fremhæves trækstien ved Silkeborg Langsø, der er en skøn gåtur ind til byen. Skal man pendle vil man også sætte pris på den nemme adgang til motorvejen.
Indenfor gåafstand finder man desuden Jysk Arena, Jysk Park og atletikstadion m.m.
Villaen her gemmer på et stort potentiale og den megen plads og fleksible planløsning levner flere muligheder for anvendelse. Vil man have bedsteforældrene tæt på, er det muligt. Der er mulighed for at drive liberalt erhverv og ønsker man i stedet at udleje underetagen ud, er dette også en mulighed.
Der er med andre ord tale om en villa med muligheder.
Planløsningen byder i stueplan på et lyst spisekøkken i direkte forbindelse med alrum og opholdsstue og trapper ned til en havestue med dør ud til den skønne terrasse og haven. Her smelter inde og ude sammen i løbet af sommeren, og børnene kan få lov at lege frit i den lukkede have.
Stueplanen rummer en bred entréindgang, 3 værelser, et badeværelse og et gæstetoilet.
I den høje, lyse og imødekommende kælder, er der yderligere 3 store lyse værelser, toilet, baderum, disponible rum samt et depotrum. Her er plads til at lave et the-køkken, og har man store børn, vil de nok plage om at få lov til at få værelserne her.
I uderummet er der i 2009 anlagt et større terrasseanlæg i træ, hvor sommeren kan nydes ligesom der er god plads til leg på plænen. Haven ligger godt for solen og her er sol og læ hele dagen og drivhuset kan gøre jer selvforsynende med krydderurter i løbet af sommeren.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.