Med en beliggenhed på toppen af Nørreskov Bakke er I her sikret en fantastisk udsigt ud over byen. Villaen vi her er så heldige at kunne udbyde til salg er en villa, der er opført som en herskabsvilla i 1973 med både pool, bar og masser plads til familieliv og fester. Baren og poolen er dog blevet sløjfet og erstattet med et køkken, men poolen kan genetableres, såfremt I drømmer om at kunne bo med egen pool.
Beliggenheden er god og området byder på flere faciliteter og let adgang til både den skønne natur med skov, sø og marker, samt til motorvejen mellem Aarhus og Herning, så skal du eksempelvis pendle til Aarhus, kan det gøres på ca. 30 minutter. Har I børn kan I glæde jer over, at området er velanlagt med børnehave, skole, idrætsfaciliteter og let adgang til fritidsaktiviteter samt indkøbsmuligheder.
Her får I en unik chance for at overtage en bolig, der rummer uendeligt mange muligheder, da her er hele 242 kvm inkl. det indbyggede udhus. Måske er I på jagt efter et sted, hvor familiens teenagere/store børn kan få deres egen afdeling, måske vil I gerne have bedsteforældrene boende, eller måske har I drømmen om at bo med plads til at drive liberalt erhverv, hvilket alt sammen kan lade sig gøre her. I dag rummer villaen 3 køkkener, 2 badeværelser, 2 gæstetoiletter, 3 stuer, en udestue med panoramaudsigt, bryggers, entré og gangarealer samt 4 værelser og masser af muligheder for at skabe og indrette det for jer perfekte hjem.
Haven er anlagt så den er nem at holde primært med græsarealer. Her er gode terrasseområder og fra haven er der udsigt ud over byen.
Villaen udbydes til en yderst skarp pris, så der er plads til renovering og istandsættelse, hvilket I må påregne her. Skal jeres familie bo her med alle muligheder åbne og vil I gerne give drømmen liv, så lad os vise jer denne rummelige villa, og det store potentiale den gemmer på.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her