Drømmer I om at bo i et trygt og stærkt lokalsamfund, hvor omgivelserne er landlige og med smuk natur, der er let tilgængelig, så vil vi gerne vise jer denne hyggelige bolig, der ligger godt placeret i Serup.
I Serup vil I opleve et godt sammenhold og lokalt fællesskab. Der arrangeres aktiviteter for hele familien og i forsamlingshuset er der fællesspisninger. I byen er der ligeledes en stor boldbane med legeplads, petanque-bane og madpakkehus og i det nære område er pasningstilbud til de små. Skolebørn kan tage bussen til Skægkær skole, og de nærmeste indkøbsmuligheder er i Kjellerup og Silkeborg. Skal man pendle er der gode busforbindelser fra byen og motorvejen kan man køre ud til på ca. 5 minutter. Naturen byder sig til med skovområder og Hinge Sø, der ligger i gåafstand, hvilket også gælder for banestien, hvor man kan cykle gennem flot natur ind til bl.a. Silkeborg.
Huset er en del af et dobbelthus og har haft samme ejer de sidste 35 år. Her er der blevet vedligeholdt løbende. Herunder er der lagt nyt tag i ca. år 2000 og i 2006 blev køkkenet udvidet til et rummeligt køkken-alrum med mange skabe og godt med bordplads. Fra det hyggelige og lyse køkken er der indgang til et værelse med skabe samt videre indgang til en rummelig stue med smukke patinerede trægulve og et fantastisk lysindfald. Stueplan rummer videre badeværelset samt en entré med trappe til førstesalen. Her kommer man op i endnu en stue med et stort gavlvindue og et skråvindue. En del af etagen er ligeledes indrettet med et kontor, der også har et skråvinduer. Generelt er der fra de fleste rum en dejlig udsigt til marker og natur, og denne udsigt er naturligvis mere vidtrækkende på førstesal.
Uderummet er anlagt med en flisebelagt terrasse, højbede, enkelte blomsterbede og græsarealer. Der er smukke udsigter så langt øjet rækker og der er planer om at lave en sø i forlængelse af haven, så man kan opnå søudsigt.
Udefra er der trappe ned til et godt kælderrum med god plads, ligesom der medfølger en ældre garage med plads til bilen og værkstedsbord m.m.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.