Denne elegante villa ligger hævet på grunden, der skråner ned mod søen med en malerisk udsigt, der forandrer sig hen over årstider. Her er man omgivet af smuk natur, der rammer villaen og grunden ind og som sikrer en helt særlig fred og ro.
Villaen ligger i Bryrup ned til Kulsø, der er en af mange søer i området. Byen har pasningstilbud, skole, idrætshal, søbad, et godt foreningsliv og handlemulighed. Som pendler er beliggenheden optimal, da man er centralt placeret i forhold til de større byer Aarhus, Silkeborg, Herning, Horsens og Skanderborg.
Den lækre bolig har gennemgået en omfattende renovering og stod færdig i 2012. Den smukke udsigt til søen og naturen er tænkt ind i alle rum. Der er derfor glasfacader i alle rum ned mod søen, der sikrer jer den enestående udsigt fra det meste af boligen. Der er tale om en gennemtænkt villa med specialfremstillede løsninger, som giver en funktionel, unik og æstetisk smuk villa med dejlige lysindfald, godt med albuerum og plads til familie og gæster. Herudover rummer den gode muligheder for at drive liberalt erhverv hjemmefra, da man i stueplan finder en afdeling med bl.a. multirum/vinkælder, hobbyrum, depotrum, og en afdeling mod søen med stue, 3 værelser, bryggers, badeværelse og gæstetoilet. Her er også direkte udgang til carporten og det er tillige her indgangspartiet findes. Via en smuk trappe får man adgang til førstesalen. Her er etableret et elegant køkken med massive egetræsskuffer, corian- og stålbordplader samt kvalitetshvidevarer. Madlavningen foregår med udsigt mod søen, hvilket er det samme når man samles i alrummet, der har udgang til en overdækket altan. I åben forbindelse ligger opholdsstuer til begge sider og etagen rummer videre et værelse, et badeværelse, et disponibelt rum med vask og et soveværelse med walk-in.
Uderummet er anlagt så det passer ind i omgivelserne. Her består den ca. 3 ha store grund af uspoleret natur, der går ned til søen, hvor der er etableret en bådebro. Derudover er der græsarealer med plads til leg, og flere skønne terrasseområder.
En arkitektonisk naturperle til de kræsne, der kun ønsker den bedste beliggenhed og kvalitet.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.