Denne velindrettede rødstensvilla er beliggende i Rødding ca. 7 km fra Viborg, hvortil der også er cykelsti. Villaen ligger højt i terrænet, hvilket giver en skøn udsigt med kig til Rødding Sø og den omkringliggende natur. Inden for få minutters gåafstand finder man både børnehave, skole samt den lokale købmand og forsamlingshuset, ligesom byens pizzeria ligger overfor, så man får ikke en mere central placering i Rødding.
Når man bosætter sig i Rødding kommer man til at bo i et trygt og stærkt lokalsamfund med gode idrætsfaciliteter og et meget velfungerende foreningsliv. Villaen er oprindeligt opført i 1867 og den udgør 118 kvm fordelt ud på 2 plan, hvortil kommer et stort udhus på hele 29 kvm med garage, værksted og ekstra opbevaringsplads, og det er alt sammen beliggende på en overkommelig grund.
Der er sket løbende udskiftning hen over tid, men boligen trænger til en kærlig hånd her og der, men udgangspunktet er en hyggelig og velindrettet bolig, hvor I kan tilsætte jeres eget præg. Planløsningen byder i stueplan på en dejlig stor stue, der har vinduer både mod syd og nord, så her er masser af dagslys, der strømmer ind, ligesom der er god plads til både spiseafdeling og sofakrog. Ved siden af stuen ligger et ældre køkken med videre udgang til baggangen, hvor der ligger et badeværelse med bruseniche.
Endelig er der også en entré med indgang til et værelse og her fører en vindeltrappe op til førstesalen. På førstesalen træder man op på et repos, hvorfra der er indgang til 3 hyggelige værelser.
I uderummet er der anlagt en ugeneret og solrig terrasse og ellers består haven primært af græsplæne omkranset af hæk samt dekorative buske og træer.
Denne bolig er et godt valg til jer, der gerne vil bo centralt i forhold til både pasning, skole og indkøb samt den skønne natur, der er i Rødding og omegn. Vil I se og høre mere om denne bolig, så tag kontakt til os for yderligere oplysninger og en eventuel fremvisning m.m.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.