Denne rummelige villa ligger centralt beliggende i Ørum, der er en velfungerende by med pasningstilbud, skole til og med 9. klasse, SFO/klub, gode idrætsfaciliteter med hal og boldbaner samt et rigt foreningsliv. Derudover er der lægehus, et par specialbutikker, forsamlingshus og en stor brugs. Fra villaen er der gå- og cykelafstand til alle byens faciliteter, ligesom der er cykelsti på noget strækningen på den gamle banesti.
Skal man pendle er der kun 16 km til Viborg og ca. 27 km til Hobro og Randers, og der er gode busforbindelser mod Randers og Viborg. Villaen er velholdt og den fremstår i en meget pæn stand. I år 1999/2000 skete der en større renovering med lægning af nyt tag og etablering af kvist samt yderligere udnyttelse af førstesalen. Her træder man op på et lyst repos med indgang til et pænt badeværelse. Etagen rummer videre et værelse, et værelse/kontor og et dejligt soveværelse med terrassedøre, der kan åbnes op.
I stueplan kan I glæde jer til at indtage to skønne stuer en suite med indgang til et ældre køkken fra 1990, der dog er velholdt og funktionelt. Fra køkkenet kan man gå ud i entréen og baggangen med trappe til kælderen og der er indgang til et badeværelse. Fra alrummet er der også udgang til en dejlig udestue, der ligger mellem villa og carport. Både udestue og carport er bygget til i 2000, og fremstår i en flot stand. Udover 2 gode plan får I en brugbar kælder, der har nymalede vægge og lofter. Her er et stort værksted/hobbyrum, et godt viktualierum, et vaskerum og et disponibelt rum. En rigtig god kælder med mange anvendelsesmuligheder.
Udenfor venter der en flot anlagt have, som er nem at overtage. Den består primært af en stor græsplæne omgivet af hæk. Herudover er der gode kroge at sidde i, og i indkørslen er der plads til at vende med bilerne og have gæster holdende. Her er tale om en villa, hvor I kan flytte ind med det samme, og tilsætte jeres eget personlige præg hen ad vejen.
Til villaen hører desuden dobbelt carport samt redskabsrum.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.