Vil I gerne bo i byen med let adgang til både pasningstilbud, skole, idrætsfaciliteter og indkøbsmuligheder, så kan denne centralt beliggende villa måske være et godt bud på jeres kommende bolig. Her skal vi se en yderst charmerende villa med flotte detaljer i murværket, og som fremstår i en meget flot stand.
Her er sket en omfattende renovering i 2017, hvor der blev lagt nyt tag, efterisoleret og lavet nyt badeværelse med gulvvarme. I 2008 blev vinduerne skiftet ud så de har lydisolerende glas, så her kan I ikke høre støj fra gaden. De sidste par år er der ligeledes sket moderniseringer med bl.a. lægning af nye gulve flere steder. Villaen ligger centralt i Ørum tæt på alt. Byen har alt, hvad I skal bruge i et liv med og uden børn samt lægehus, specialbutikker og forsamlingshus. Skal man pendle er der kun 16 km til Viborg og ca. 27 km til Hobro og Randers, og der er gode busforbindelser mod Randers og Viborg.
I vil her opleve en meget lys og imødekommende villa med en god planløsning og en indretning, der passer godt til familielivet. Her bydes man velkommen i en entré med trappe til førstesalen og videre indgang til køkkenet og spisestuen. Køkkenet er et pænt køkken i et tidløst design med hvide fronter. I gulvet er der en lem ned til en opbevaringskælder på ca. 23 kvm. I den store opholdsstue strømmer lyset ind fra flere sider. En brændeovn bidrager med varme på en kølig dag og der er videre udgang til en udestue, hvor lyset strømmer ind af de mange vinduer. Der er videre udgang til en delvist overdækket terrasse. Etagen rummer endvidere en gang og et badeværelse med bruseniche og plads til vaskefaciliteter. På førstesalen træder man op på et repos, der giver indgang til 2 rummelige værelser samt en gang med et kontor, et toilet og et meget stor værelse, der evt. kan deles op.
Uden for venter der en dejlig lukket have, hvor det er skønt at slappe af og plads til børneleg. Her er flere terrasseområder og en bålplads, hvor I kan hygge omkring bålet samt et drivhus.
Til villaen hører en garage med værkstedsplads samt to redskabsrum.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.