Det afsløres måske i vejnavnet, så det er ikke overraskende, at denne villa ligger med en smuk placering med skoven i baghaven. Derudover kan I hver dag glæde jer over en den fantastiske og billedskønne udsigt, der venter på jer her på Tange Skovvej 5. Med en tilbagetrukket og privat placering ligger denne villa højt i terrænet med en enestående udsigt ud over området og videre ud over Tange sø.
Tange er en hyggelig by midt i naturen. Her er kun et stenkast til friskolen, hvor der også er børnehave og SFO. I byen er der tillige handlemuligheder og I kan gå ned til søen og bade. Der er gode muligheder for at dyrke maritime interesser og ved søen ligger bl.a. roklubben. Villaen er opført i 1970 i tre plan fordelt med hele 270 velindrettede kvm.
Der er sket en omfattende renovering i 2017 til maj 2020 med bl.a. nyt køkken og hvidevarer, efterisolering af vægge, opsætning af gipsvægge og gipslofter, nye badeværelser og udenfor er træværket malet. Det skal siges at alle hårde hvidevare stadig et i garantiperioden. Med andre ord er alt det hårde arbejde gjort, så her kan I bare flytte direkte ind. Derudover er der gulvvarme i hele huset. I den høje kælder er der en integreret garage med direkte indgang til det rummelige bryggers.
Herfra kan man gå ud i indkørslen eller via trappen gå op i køkkenet. Udover det flotte køkken får I en hyggelig spisestue og en dejlig stor opholdsstue. Her bydes udsigten inden for ved det store glasparti ud mod søen. I stueplan er der tillige en stor hall med gæstetoilet. På førstesalen venter en hyggelig stue med udgang til en udsigtsaltan, hvor man kommer endnu et niveau op i forhold til den flotte udsigt mod søen.
Her finder vi også en forældreafdeling med soveværelse, walk-in og badeværelse med jacuzzi, og et badeværelse med bruseniche samt 2 børneværelser. Fra soveværelset er der udgang til endnu en altan, også med udsigt. Uden for kan I nyde sommeren på gode store terrasser, der også kan rumme grill-gæster.
På plænen er der plads til leg og derudover er der etableret flere dekorative bede, der er nemme at holde. Her er tale om en virkelig dejlig villa med god plads, og hvor I kan nyde de fantastiske udsigter fra de fleste rum.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.