Velholdt murermestervilla med dejlig have
Handler jeres boligdrømme om et hjem med sjæl, stil og en beliggenhed tæt på det hele? Så er det nu, I skal spidse ører! I Randers venter en klassisk murermestervilla, der forener alt det, man håber at finde i et hus med historie: røde mursten, mansardtag, dannebrogsvinduer og en stemning, der straks føles som hjemme.
Bag det hvide stakit og den velplejede forhave står villaen, der med sine 119 veldisponerede m2 byder jer indenfor i lyse og venlige rammer, hvis herskabelige huscharme med stuk, rosetter og plankegulve møder moderne komfort i en skøn forening, der gør hverdagen let. I stueplan får I et gæstetoilet og et flot køkken-alrum, som ligger i åben forbindelse med stuen, hvor aftensolen strømmer uforstyrret ind gennem de brede vinduer. Førstesalen rummer tre indretningsvenlige værelser og et pænt badeværelse med separat bruseniche, mens kælderen giver jer god plads til både bryggers, opbevaring og hobbyprojekter i de disponible rum.
Huset er løbende moderniseret, og inden for de seneste 15 år er der sket markante forbedringer: nyt køkken, fornyede overflader på førstesalen og nye gulve samt gulvvarme i hele stueplanet og på begge badeværelser, der får boligen til at stå knivskarpt uden at miste sin autenticitet.
Grunden strækker sig over 815 m2, og fra alrummet åbner terrassedøren op til den lukkede baghave, hvor børnene kan lege frit på plænen, mens I selv nyder roen på træterrassen med udsigt over jeres helt eget, grønne fristed. Fortil finder I endnu en solrig terrasse, og så sørger carporten for, at de praktiske behov ligeledes er i orden.
Beliggenheden binder en fin sløjfe om hele herligheden. I bosætter jer nemlig i et trygt og etableret kvarter med nærmeste supermarked i “baghaven”, mens både daginstitutioner, Vestervangsskolen og idrætsfaciliteter ligger i en radius af én kilometer fra hoveddøren. Endvidere kan I hoppe på cyklen og stå midt i Randers’ livlige centrum på under ti minutter – og med bybus lige i nærheden samt få minutter til E45 bliver logistikken nem.
Økonomien i boligen
Skal Nykredit Bank ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Kontakt
Kontakt
Rasmus Moeskær
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om Randers Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret