Denne unikke bolig ligger placeret lige udenfor Sdr. Onsild som er beliggende mellem Hobro og Viborg. Her får man tæt på 1,2 hektar at boltre sig på i landlige omgivelser. Er man pendler, så er Onsild et strategisk godt valg. Viborg er kun ca. 30 min. kørsel væk og samtidig er motorvejstilkørslen E45, mulig at rammer på ganske få minutter. Fra E45 er det muligt at komme til større byer som Randers, Aarhus og Aalborg indenfor en god halv time.
Boligen er en ældre firlænget gård, oprindelig fra starten af 1860’erne. Ejendommens bolig er på hele 190 m2 og er lige indrettet som 2 bolig enheder. Huset har 2 køkkener og 2 badeværelser, foruden dette er der 2 store stuer. Der er 3 indgange til boligen med tilhørende entre og derudover værelser og et stort viktualierum.
Ejendommen er omkranset af ca. 1,2 hektar jord som er beliggende rundt om ejendommen og med mulgighed for mindre dyrehold. Udbygningerne byder blandt andet på en stor og rummelig hal samt en ældre staldbygning.
Selve byen byder på alt, hvad en børnefamilie behøver i hverdagen. Her kan nævnes børnehave, skole, idrætshal, dagligvareindkøb og slagter. Der er ca. 8 km til Hobro by, som er kommunens største by - og som byder på både gymnasium og handelsskole, svømme -og idrætshal, gågade, dagligvarebutikker og ikke mindst den storslået natur omkring Mariager Fjord.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.