Den flotte ejendom her på Rosenvængets Alle 2 har prydet bybilledet i det centrale Brønderslev lige siden 1936, og nu kan I blive de næste, der indretter jeres hjem netop her. I kommer til at bo i et trygt og roligt nærmiljø, og der er kort gåafstand til både den nærmeste skole og alle de gode tilbud i bymidten.
Charmen og murermesterstilen kendetegner ikke blot villaen udefra, for boligen inden døre er mindst lige så indbydende, og takket være flittigt, løbende vedligehold er hele villaen i rigtig fin stand. Den hyggelige og overkommelige have ligger bag huset, og den kræver ligesom ejendommen blot et minimum at holde.
Husets veludnyttede boligkvadratmeter fordeler sig over første sal samt et højt stueplan, og derudover er her en meget anvendelig underetage med 70 bonuskvadratmeter. Såvel underetagen som førstesalen er indrettet med et badeværelse, mens stueplan har et gæstetoilet. Derudover er hele stueplan helliget de fælles hyggestunder, idet resten af etagen udgøres af en stor, vinkelformet opholdsstue, hvorfra der er direkte adgang til køkkenet, som blev moderniseret i 2008.
På listen over velvalgte opdateringer af villaen finder vi også førstesalens badeværelse med gulvvarme, og førstesalen rummer derudover to gode værelser. I underetagen venter yderligere et værelse. et meget anvendelige ekstrarum med masser af indretningsmuligheder, og desuden er her et oplagt viktualierum samt et vaskerum med egen in
Vaskerummet har inden for de seneste år fået opdateret klinkegulv, afløb og kloak, og desuden er der blevet forberedt til kloakseparering. Blandt de øvrige større tiltag ved ejendommen skal det især fremhæves, at husets tag er blevet udskiftet, at her er blevet hulmursisoleret, og at der i 2019 blev installeret gennemstrømsvandvarmer. Dertil kommer, at ejendommen har plastikvinduer, hvilket bidrager til den lette vedligeholdelse.
Kontakt os og hør meget mere ved en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.