Denne landejendom er et perfekt match til den kvalitetsbevidste køber, der holder af naturen og måske drømmer om dyrehold. Ejendommen ligger mellem Hjørring og Aalborg i den skønne nordjyske natur og byder på et gennemrenoveret stuehus i høj kvalitet samt en staldlænge og lige knap 2 hektar jord.
Når man svinger ind på den grusbelagte gårdsplads får man en smagsprøve på, hvad der venter. Den store grund, udsigten til Børglum Kloster bag de bølgende marker og ikke mindst den hvidpudsede tolængede ejendom byder velkommen til et liv med højt til himlen og plads til drømme.
Ejendommen byder på intet mindre end 308 flot moderniserede m2, som er blevet planløst af en arkitekt, der har sørget for både at skabe hjerterum til fællesskab og afdelinger til privatliv. Huset er udstyret med programmerbar IHC-installation samt nyere træpillefyr, der holder varmeforbruget i bund. Hele underetagen har flotte egetræsplankegulve med varme i, og i taget er der hele 11 Velux ovenlysvinduer, der skaber et lyst og indbydende indre.
Stuehusets mange m2 er fordelt på stueplan og første sal. Stueplan byder på et stort spisekøkken, en dagligstue med stor glaskarnap, en knap 30 m2 spisestue, et kontor samt et bryggers og et tempereret viktualierum. Endelig rummer etagen også et badeværelse og et gæstetoilet.
Førstesalen har en kæmpestor repos og hele fem soveværelser samt et stort walk-in-closet og et badeværelse med hjørnebadekar og bruseniche.
Uanset om du drømmer om at holde heste, køer, alpacaer eller noget helt fjerde, så er mulighederne til stede – staldlængen kræver dog lige en renovering først. Jorden ligger lige omkring ejendommen, så det er nemt at kigge til dyrene fra køkkenvinduet.
Cirka 2000 m2 af den store grund er anlagt som gårdsplads og en nem have, mens resten af jorden er omdrift. Til ejendommen hører også en fuldmuret garage på 80 m2 med værksted.
Et varmt velkommen til Hjortnæsvej 75.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.