Velkommen til Hovedgaden 112: En total moderniseret villa med et åbent køkken-alrum og hele fire værelser, hvilket med sikkerhed vil kunne imødekomme børnefamiliens både praktiske og hyggelige hverdag.
Villaen strækker sig over to veldisponerede plan med en god fordeling mellem samvær og privatliv. Fra hoveddøren træder I ind i den lyse entré, hvorfra der er videre adgang til bryggerset, badeværelset og det store køkken-alrum, som på fin vis formår at forbinde både køkken, stue og spisestue, uden at I skal føle, at I går på kompromis med hverken kvadratmeterne, praktikaliteterne eller æstetikken. Køkkenet er udført med fine overflader og flot integrerede hvidevarer, og den samme tidløse stil løber med videre ud på badeværelset og bryggerset for en forbindende rød tråd. Etagen råder desuden over en lysfyldt udestue med brændeovn og et værelse, som egner sig perfekt til kontor eller børneværelse; og hertil kommer førstesalen med hele tre værelser. Denne indretning giver jer rig mulighed for at særligt den store børnefamilie får plads til at udfolde sig i egne private afdelinger, samtidig med at hverdagens gøremål og hyggelige stunder nemt kan foretages i fællesskab i de skønne og åbne leverum.
Villaen er opført i 1941, men den er løbende blevet istandsat og renoveret, således at den står dejligt indbydende og helt indflytningsklart ude som inde. Her får I glæde af en rummelig garage med værksted, og den danner tilsammen med huset et skønt helle om terrassen, hvor I kan sidde i ly for regnen og nyde solens stråler. Jeres kommende hjem er desuden placeret på en rummelig dobbeltgrund med en flot parklignende have og en skøn beliggenhed op mod skoven.
Også beliggenheden tiltaler børnefamilien, for her har I gåafstand til både idrætshal, friskole og børnehus. De daglige fornødenheder skal findes i en af de nærliggende byer. Mod vest kommer Vrå med indkøbsmuligheder og togstationen, og kort mod øst kommer motorvejen i nord- og sydgående retning.