Nybolig byder her velkommen indenfor i en skøn, klassisk og indbydende patriciervilla beliggende i det attraktive Svanelunden med kort afstand til centrum.
Den sjælfulde villa dateres helt tilbage til 1910 og fremtræder æstetisk i røde sten og med et klassisk rødt vingetegltag. Villaen er løbende renoveret med stor respekt for den oprindelige stil og arkitektur og indvendigt er der masser af atmosfære og en ganske særlig sjæl og charme som kun findes i de fine, gamle
patriciervillaer med højt til loftet og hyggelige stuer en suite.Villaen rummer masser af plads til en børnefamilie som her kan råde over 3 fantastiske stuer, havestue og hele fem værelser Boligarealet på 190 m2 fordeler sig over halvandet plan, og tilmed følger 35 m2 tør kælder.
Stueplan har tre smukke stuer, som ligger i forlængelse af hinanden og fra 2 af disse er der udsigt til Svanelunden. Fælles for de tre rum er trægulvene og de oprindelige detaljer, der skinner igennem ved loftshøjden, stukkaturen og loftsrosetterne. Fra den største stue breder varmen sig fra den hyggelige brændeovn. Som en bonus får I en dejlig udestue med gulvvarme, der i den grad forlænger sommeren og inviterer naturen ind på skønneste vis.
Køkkenet er fra JKE Design og toppes af en smuk mahognibordplade. Etagen afrundes af smuk entré, et stort værelse med indgang fra entreen, der p.t. anvendes til liberalt erhverv,en praktisk baggang samt et gæstetoilet.
På førstesalen findes yderligere fire hyggelige værelser. Endelig er der et pænt badeværelser med spotlys, spabad og gulvvarme. I kælderen venter der endnu et disponibelt rum, et vaskerum samt et teknikrum.
Den til villaen hørende have er en sand oase, som er helt ugeneret og fredfyldt og med alt hvad der hører til en skøn, gammel have i form af bl.a. syrener, jasminer, stauder, roser, frugttræer og bærbuske. Her inviterer 2 skønne ugenerede fliseterrasser til udendørs ophold på de skønne sommerdage til. I haven findes også et stort udhus på 41 m2 med værksted, integreret garage og uudnyttet loftsetage med mange muligheder.
Med den centrale placering er I her kun 5 minutters gang fra centrum og station. I nærområdet findes skøn natur i de flotte friarealer med stisystemer i og omkring Svanelunden og Folkeparken ligesom der blot er en kort gåtur til byens smukke park Christiansgave. Svanelunden generelt er et af byens ældste og mest charmerende kvarterer, som er højt elsket for sine mange skønne og smagfulde villaer.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.