Glæd jer til at opleve denne fantastiske beliggenhed på Købstedvej 5 i Tornby, hvor det moderne 1-planshus fra 2001 ligger tilbagetrukket med kig til åbner marker. Der er uden tvivl tale om én af områdets allerbedste placeringer, hvor familievenlig ro og smuk udsigt går op i en højere enhed. Er I klar til at lægge vejen forbi jeres – måske – kommende hjem?
En kæmpestor indkørsel byder jer på elegant vis velkommen og sørger samtidig for, at jeres gæster aldrig kommer til at savne parkeringsplads, når I inviterer dem forbi til festlige begivenheder på matriklen. Derudover får I også en kæmpemæssig og virkelig lækker garage på 79 kvm, som blev opført i forbindelse med huset i 2001. Herude er der plads til flere køretøjer samt til børnenes samling af cykler og løbehjul m.m. Der kan også snildt etableres et lille hjemmeværksted til familiens handymand eller -woman, som søger et frirum til kreative projekter.
Omme på den anden side af den 1.291 kvm store grund folder de fantastiske terrassearealer sig ud som en buet vifte mod syd, hvor solen står højt på himlen hele dagen lang, så I både kan nyde en dejlig brunch om formiddagen med vafler og iskold juice, slikke sol om eftermiddagen i selskab med en god bog og et køligt glas rosévin og endelig fyre op for grillen om aftenen og fylde luften med barbecue og sommerstemning. Terrassen er så stor, at I snildt kan indrette flere små "zoner" til spisemiljø og solbadning. Dertil følger en skøn, stor have med plads til hygge og leg. Her kan børnene få drømmen opfyldt om trampolin, badebassin, klatrestativ og sandkasse, alt imens markerne folder sig ud i horisonten som en rolig kulisse.
Ejendommen står opført i ét simpelt plan og lever dermed op til et af de største krav for enhver moderne børnefamilie, som ønsker et nemt hjem uden trapper, som er "lige til at gå til". Med byggeåret 2001 skrevet på dåbsattesten kan I samtidig se frem til et stadigt flot og indflytningsklart hjem med moderne løsninger, valg og stilarter overalt. Planløsningen er som skræddersyet til børnefamilien med tre skønne børneværelser i samme afdeling samt et separat forældresoveværelse i husets anden ende. Boligen kan dertil føje gæstetoilet, stort badeværelse og lækkert vaskebryggers til CV'et, inden det sublime alrum til slut løber med al opmærksomheden; her kan I lave mad, hygge omkring pejsen, spise og slappe af, mens I hele tiden er sammen i et åbent miljø.
Sæt kurs mod den hyggelige stationsby allerede i dag og få én på opleveren!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her