BEMÆRK: Mulighed for hurtig overtagelse.
Velbeliggende familievilla i Frederikshavn nær Arena Nord og med kort gåafstand til nærmeste skole, ligesom der er nem cykleafstand til centrum med gågade, butikker og alle fristelserne.
I får her en bolig, hvor alle rum ligger i ét og samme overskuelige plan, så man altid har en fornemmelse af, hvor de andre befinder sig. Der er samtidig mulighed for, at alle familiens medlemmer kan have deres eget private domæne, også selvom I er mange. Indretningen er målrettet en familie med tre børn eller til jer, der skal bruge et eller flere hjemmekontorer, hvor man kan lukke døren.
Boligens areal er udnyttet optimalt med fire soveværelser foruden køkkenalrum og en ekstra stue, som er forbundet til alrummet med franske døre. Desuden får I badeværelse og en entré, der også fungerer som bryggers til vaske- og tørremaskine. Det hele fremstår lyst og imødekommende.
Udenfor er der masser af plads at boltre sig på i den store have. På den sydvestvendte terrasse er der rart at sidde i læ af to husmure og nyde solen om eftermiddagen og lige til solnedgang. I får også masser af plæne med plads til at tumle, lege og spille bold.
Der er ligeledes mulighed for at dyrke gode grønne sager i drivhuset, ligesom der skulle være plads nok til et bed med krydderurter eller flere blomster, hvis I har lyst til at aktivere de grønne fingre.
Ollendorffsvej har en god beliggenhed i udkanten af centrum, så I har fredelige forhold på hjemmebasen og samtidig kort afstand til det meste af det, familiens medlemmer skal i løbet af dagen.
Der er således kun få hundrede skridt til den nærmeste skole og endnu kortere til Arena Nord. De større børn skal gå eller cykle en smule længere til gymnasiet, og turen til centrum af Frederikshavn tager cirka 5 minutter på cykel. Så er man fremme ved gågaden med butikker, spisesteder og andre spændende aktiviteter.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.