Med denne villa på Otto Ruds Vej 16 i Frederikshavn behøver I hverken bil eller cykel i det daglige. Her bor I nemlig fredeligt og alligevel supercentralt med kort gåafstand til alt det, en børnefamilie behøver. Samtidig kan I glæde jer over en fin håndfuld bonuskvadratmeter, der blandt andet er fordelt på et fuldt anvendeligt anneks og en funktionel garage.
Selvom I bor i bymidten, er omgivelserne trygge og rolige, for vejen er lukket, så I er fri for gennemkørende trafik. Herudover er det en virkelig børnevenlig feature, at I er genbo til Privatskolen i Frederikshavn, der ligger lige for enden af vejen. Fordelene stopper dog ikke her, for nærmeste daginstitution har I under 200 meter til. Arena Nord og Empire Stadium er der mindre end en kilometer til, og omtrent samme korte afstand har I til byens gymnasium.
Beboelsen rummer 109 m2, som er udnyttet ideelt med blandt andet tre sydvendte værelser og to badeværelser. Villaen har desuden en stue og et køkken, der ligger i åben forbindelse med en gang, og samtidig kan I glæde jer over to disponible rum, hvoraf det ene har egen dør ud til haven. Begge rum er i øvrigt lyse og særdeles brugbare til flere forskellige formål, idet de er registreret som udestuer. Nuværende ejer har valgt at benytte det ene til soveværelse, så mulighederne er mange. Integreret med huset er der også en garage og en carport med tørskoet indgang til boligens bryggers.
Et af ejendommens helt store aktiver er det flotte, fritliggende anneks, der har egen indgang og en god akustik. Det er indrettet med fire lyse rum af en fin størrelse, og de to største rum er ovenikøbet udstyret med terrassedøre, så I kan træde barfodet ud på træterrassen omkring. På grunden er der også en fliseterrasse, et hyggeligt shelter og en nem, legevenlig græsplæne.
Ring og hør nærmere i dag, hvis alt dette har vakt jeres interesse.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.