Rødekro er en virkelig dejlig by med alle tilbud og muligheder, ligesom der er togforbindelser samt kort afstand til Aabenraa. Her kommer I til at bo i en fin ejerlejlighed i et roligt kvarter med alt til hverdagen i gå- og cykelafstand. Selve boligen er lys og venlig, og der er to værelser, mens haven er ugeneret med en træterrasse rundt om huset fra 2021. I 2022 er boligen malet indvendigt, og så er køkkenet og badeværelset fra 2008, mens halvdelen af vinduerne er skiftet til træ/alu i 2001. Boligen er dermed løbende opdateret og forbedret, og I vil bemærke, at pladsen er godt udnyttet. Det er også et plus, at de to værelser ligger i hver sin ende af boligen, og begge er med skabsløsninger, ligesom det ene har egen havedør. Badeværelset har I ved entréen, og det er indrettet med lyse fliser, bruser i glasbyggesten samt et skuffemøbel. I køkkenet er der prioriteret bordplads, ligesom det er muligt at opstille vaskefaciliteterne herude, hvilket er praktisk, når I jonglerer madlavning og tøjvask i den travle hverdag. Stuen er også dejlig lys med plads til både spisebordet og den bløde sofa, mens havedøren gør det let at tage aftensmaden med udendørs. Herude kan I slå jer ned på træterrassen, der er stor nok til havemøbler, grill og et loungesæt. Terrassen breder sig om to sider af huset mod syd og vest, ligesom I kan være jer selv i den grønne oase, der er nem at passe. Beliggenheden i Rødekro giver nem adgang til byens tilbud, hvad end I vil på biblioteket, i butikker, handle ind eller med toget. Der er busforbindelser ind til Aabenraa, og så kan I desuden cykle til både skolen og sportstilbud. Et andet højdepunkt er, at der bare er én kilometer til skovens idyl.
Om Rødekro
Rødekro har 6.000 indbyggere. Byen har alt hvad en travl børnefamilie efterspørger: Masser af indkøbsmuligheder, gode institutioner og fritidstilbud, egen svømmehal, trygge villakvarterer med gode stisystemer og en perfekt beliggenhed for pendlere lige ved E45 og med egen togstation. Byen er stationsby for Aabenraa og de to byer er kun adskilt via E45. Der er rigtig gode busforbindelse til Aabenraa og Akut Sygehuset, idet Aabenraas bybus kører til Rødekro. Desuden er der cykelsti til Aabenraa.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse