Beliggenheden:
Falstersgade er en af Ø-gadernes rolige beliggenheder, hvor der er kort afstand til Uni, Vennelystparken, Botanisk Have og midtbyen - især Latinerkvarteret, hvor du kan nyde godt af de mange fortovscaféer, hyggelige specialbutikker og synet af de mange smukke, gamle ejendomme. Der er med andre ord hurtig adgang til det hele. Ejendommen er en del af et klassisk karrébyggeri, som omkranser en meget flot og hyggelig gårdhave med stier, små bakker og mange private kroge.
Indretningen:
Fra den nydelige opgang træder du ind i lejlighedens entré og videre ind i den lyse stue med et flot plankegulv og loft til kip. Fra stuen er der adgang til hemsen, hvor der er god indbygget opbevaringsplads.
Hjerterummet er det dejlige køkken-alrum, hvor der er god plads til gastronomiske udfoldelser samt hyggelige stunder med venner og familie. Fra alrummet er der udgang til altanen med den mest fantastiske udsigt over byen og helt til Mols. Det er en virkelig god og anvendelig altan, hvor der kan tilbringes en masse tid i de varme måneder.
Lejligheden indeholder desuden et nydeligt badeværelse med separat brus og gulvvarme.
Ejerforeningen er veldrevet og har en solid økonomi.
Snyd ikke dig selv for en fremvisning af denne skønne taglejlighed, som er et virkelig godt køb! Kontakt Nybolig Aarhus C - Bruuns Bro Lejligheder for en fremvisning på tlf. 8617 4011.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.