Beliggenheden:
I den nye bydel Aarhus Ø, er der skabt et helt unikt boligområde, hvor man som indbygger kommer til at bo og leve dør om dør med noget af den smukkeste natur byen kan tilbyde. Isbjergets arkitektur er prisbelønnet og kendt verden over. Ejerforeningen huser i alt 208 beboelseslejligheder, fordelt på 10 etager. Aarhus Ø er i rivende udvikling, og man finder blandt andet bageren, frisøren, spisesteder, fitness, lystbådehavnen og havnebadet lige rundt om hjørnet.
Indretningen i boligen:
Lejligheden er lys og rummelig, med en planløsning, der vil passe perfekt til eksempelvis det unge par eller børnefamilien. Her er i alt 3 værelser samt en stor opholds- og spisestue.
Du bydes velkommen i en central fordelingsgang, med plads til overtøj og sko. Gangen fordeler til både værelser og badeværelse, og der er god mulighed for at stille et møbel eller andet. Lejligheden har både et godt børneværelse, et stort soveværelse samt et mindre børneværelse / kontor. Boligen passer derfor perfekt til børnefamilien.
Lejlighedens samlingspunkt er den store lækre opholds- og spisestue, hvorfra du har udsigt til vandet, Aarhusbugten og de impronerende kraner på Aarhus havn. Der er en dejlig terrasse ude foran stuen, hvor solen kan nydes i løbet af dagen, og hvor du næsten sidder på kajkanten. Terrassen i stuen giver direkte adgang til områdets terræn, hvor der er rig mulighed for leg og boldspil.
Stuen hænger godt sammen med køkkenet, hvilket giver en god stemning af køkken-alrum. Køkkenet er funktionelt indrettet, med hvidt Invita inventar og alt i Siemens hårde hvidevarer. Lejligheden er gennemlyst via den store åbning imellem køkkenet og stuen. Udover lys og luft, får du et flot kig til Isbjergets arkitektur. Boligens badeværelse er pænt og meget velholdt. Her er separat bruseniche, gulvvarme og egen vaskesøjle.
Fra opgangen er der via elevatoren adgang til en stor P-kælder, hvor der er mulighed for at tilkøbe en P-plads. I P-kælderen er der ligeledes cykelparkering og et stort tilhørende kælderrum.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.