Beliggende ud til Latinerkvarterets nerve
Rosensgade er én af Aarhus' mest hyggelige og stemningsfyldte gader. Gaden er belagt med brosten og er hyppigt besøgt af folk på gåben eller cykel, der går på eventyr i de mange små og spændende specialforretninger og caféer. Gaden oser af atmosfære og er en oplevelse i sig selv. Her er der fokuseret på de små erhvervsdrivende med cafésæt ud mod gaden, gadestandere med tøj og de mange kringelkroge i de forskellige skjulte gårdmiljøer. Netop én af disse perler af et gårdmiljø, kan i opleve her på adressen.
Delevenlig lejlighed med kig ud til gården
Fra brostensgaden bliver du mødt af en flot og vedligeholdt bygning, hvor du gennem den aflukkede charmerende port får adgang til foreningens private gårdmiljø, hvor lejligheden findes. Fra indgangen til gården mødes du af et historisk Aarhus vingesus, og bydes velkommen i den smukke gamle trelængede købmandsgård i hjertet af byen, der nu fungerer som boliger.
Fra opgangen bydes du velkommen i lejlighedens hjerterum, det åbne køkken-alrum som er boligens samlepunkt. Netop samlepunkt og samtale har været i hovedfokus ved renoveringen af boligens køkken. Her er fremstillet et speciallavet snedker køkkenmodul, hvor værter og gæster kan samles omkring madlavning. Fra køkken-alrummet er der adgang til lejlighedens første værelse, der har en rigtig god størrelse og egen udgang til det hyggelige gårdmiljø. Lejlighedens andet værelse, som også kan tjene til boligens stue, fremstår lyst og rummeligt med masser af mulighed for indretning. Lejlighedens layout gør den perfekt som delelejlighed eller til parret der ønsker en charmerende bolig. Boligens badeværelse er i lyse elementer, hvide fliser og med gulvvarme samt egen bruseniche. Her er desuden gulvarme ligesom der er i lejlighedens bryggers.
Desuden bør det oplyses, at lejligheden fik skiftet vinduer i 2020.
Gårdmiljøet byder på en nyanlagt fælles terrasse, hvor det gode sammenhold i gården kan mærkes. Derudover er der mulighed for beboere at leje p-plads i gården.
Ring til Nybolig Bruuns Bro Lejligheder for en fremvisning på tlf. 8617 4011.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.