I denne gamle, smukke ejendom fra 1913 er der i 2017 opført lejligheder, som er tilpasset kravene til moderne komfort og æstetik. Her får du nu adresse i en høj stuelejlighed med en solrig terrasse ud mod fællesgården, og skal du længere op i højden, kan du tage elevatoren til tagterrassen med udsigt over Aarhus. Beliggenheden er mere end central med gåafstand til Jægergårdsgade og Frederiks Allé med flere caféer, butikker og spisesteder. Vejen til Aarhus Hovedbanegård og Strøget kan ligeledes tilbagelægges til fods.
Træd indenfor i det åbne rumforløb, der kombinerer køkken og stue. Køkkenet fra HTH er indrettet med hvide, grebsfrie fronter, som hårde hvidevarer er gemt væk bag for et strømlinet og roligt udtryk. Fra stuens endevæg sørger et bredt glasparti med dør ud til altanen for, at lyset strømmer ind. Også på de to værelser er der en indbydende stemning tilvejebragt af dannebrogsvinduerne.
Begge værelser har desuden faste skabe, som også er fra HTH, ligesom badeværelsesmøblet er fra samme mærke, så der skabes en rød tråd i indretningen. Endvidere er badeværelset udført med væghængt toilet, vaskefaciliteter og en muret bruseniche, hvor de koksgrå fliser på væggen er videreført på gulvet med gulvvarme under. Gulvvarmen breder sig desuden også i resten af lejligheden, som i stedet har fine trægulve.
Altanen er orienteret mod sydøst, så du allerede fra om morgenstunden kan nyde solens stråler og følge den op langs dagen. Herfra er der udsigt til fællesgården, hvor der i julen pyntes med juletræ og afholdes fællesarrangementer med æbleskiver. På den fælles tagterrasse med grill og havemøbler bliver du inviteret til fredagsbarer med naboerne, så der er et rigt naboskab. Desuden er der til ejendommen tilknyttet cykelkælder og privat kælderrum.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.