Er I på udkig efter et hjem, hvor I ikke skal løfte en finger, når I flytter ind? Så er svaret dette vedligeholdelsesfrie 1-plans rækkehus, som fremstår utroligt moderne, lyst og indbydende. Adressen er særdeles børnevenlig på en lukket vej med skole, pasningstilbud og supermarked inden for 2 kilometer i Tranbjerg.
Gode materialer og super indretning
Rækkehuset er opført i 2017 med moderne komfort såsom gulvvarme overalt, genveksanlæg samt vedligeholdelsesfrie materialer. De 116 m2 er opført i ét plan og med en planløsning, hvor hver kvadratmeter er udnyttet optimalt med de tre værelser og to badeværelser. Som en fin detalje har alle tre værelser niveaufri udgang til en terrasse. De to badeværelser er indrettet med badeværelsesmøbler fra Svane Køkkenet, som går igen ved elementerne i køkkenet, hvilket er med til at skabe en rød tråd i indretningen.
Alrum med godt lysindfald og udgang til terrasse
Samlingspunktet i huset er det store åbne opholdsmiljø, der kombinerer stue og køkken-alrum. Her strømmer et rigt lysindfald ind fra de store vinduespartier, der strækker sig fra gulv til loft, samt Velux ovenlysvindue i køkkenet der kan fjernbetjenes og har indbygget regnsensor. Køkkenet er desuden beriget med spotbelysning samt rigeligt med opbevaringsplads. I højskabsvæggen er ovnen integreret ligesom induktionskogezonen er nedfældet i den mørke bordplade. Alle hårde hvidevarer er fra Siemens, mens emhætten er fra Thermex og koblet til genveksanlægget.
På hver side af huset er der anlagt terrassemiljøer, så solen kan nydes dagen lang. Den ene terrasse er anlagt mod syd i mere private omgivelser, og på den anden side er der et hyggeligt gårdmiljø, hvor den sidste aftensol fanges - herfra er der adgang til et rummeligt og isoleret skur med plads til masser af opbevaring.
Er det jeres drømmebolig - så kontakt os for en fremvisning på 8614 4011.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.