OMRÅDET: Dette meget charmerende og veldisponerede byhus på hele 141 etagemeter ligger i den attraktive østlige bydel og det populære sygehuskvarter. Huset ligger i en af byens hyggelige gader med små fine byhuse og flot renoverede ejendomme til flere familier. Beliggende tæt ved havnefronten på en stille vej uden gennemkørende trafik. Området ved havnefronten oplever i disse år en sand forvandling med mange nye og mondæne byggerier, gode indkøbsmuligheder og kanaler langs fjorden. Gaden ligger endvidere lige ved skønne Caroline Amalielunden med det smukke kunstmuseum, friluftsscenen og den fine udsigt over byen. Fra huset her er der kun 2 minutter til Lunden og ganske kort gåafstand til latinerkvarteret ved det Ny Teater, strøget og banegården.
EJENDOMMEN: Det imødekommende byhus med den flotte facade er nænsomt moderniseret og løbende renoveret i gode velvalgte materialer. Til trods for at du er lige i hjertet af centrum oplever du her en særlig ro og intimitet i den lille gade. Bag huset åbner sig en herlig, overkommelig og solrig have med flere skønne kroge og en dejlig aftenterrasse hvor dagens sidste solstråler kan nydes. Boligens kælder fungerer som en fuld integreret del af boligen med gode disponible rum. Her er regulære bryggers faciliteter, et godt værksted og depot plus et stort "gæsteværelse"
INDRETNING: Boligen er yderst smagfuldt indrettet, holdt i et lyst og indbydende interiør klar til indflytning. I entreen og ved ankomst møder du en pæn opgang til 1.sal, nedgang til kælderen og på reposen findes et fint lille gæstetoilet. Boligens center er det skønne alrum i åbent plan med et yderst velindrettet køkken og en rigtig hyggelig opholdsstue. Her kan snildt dækkes op til en stor familie og naturligvis er der udgang til morgenveranda og haven. På 1.sal ses de flotte hanebånd med loftet til kip og lyset fra kvisten strømmer ind. Her er en stor repos egnet til et godt hjemmekontor, en lille alkove og med adgang til et walk-in. Endvidere er der indrettet soveværelse med direkte adgang til et lækkert badeværelse.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.