Med en beliggenhed i landlige omgivelser i et trygt lokalsamfund, hvor der er et godt fællesskab, som I kan blive en del af, ligger dette gulmalede hus med en dejlig lukket have. Der er kun 200 meter til busstoppestedet, hvor bussen kører til Hjemly Friskole, ligesom der i den nærliggende Korinth er indkøbsmuligheder samt et godt foreningsliv. Geografisk ligger Hågerup midt mellem Ringe og Faaborg, som der er ca. 12 km til.
I kommer til at bo i et naturskønt område under 5 km fra Arreskov sø, der er en del af De Fynske Alper og Svanninge Bakker. Der er heller ikke langt til naturstien, der løber på den gamle banesti mellem Ringe og Korinth. På de omkringliggende marker er der lige nu en grusgrav, men den skal være færdiggravet indenfor en overskuelig tidsramme.
Huset som vi vil vise jer, er opført i 1939 i to plan. Der er sket en løbende vedligeholdelse, og de ydre rammer er flotte, men indretningen er ældre, så her er gode muligheder for at tilføre jeres eget præg. Over de sidste ca. 20 år er der bl.a. sket udskiftning af vinduer til vedligeholdelsesfri udgaver. Indretningen byder i stueplan på et større bryggers med fyr og indgang til et badeværelse samt et ældre køkken. Herfra er udgang til et mindre viktualierum med trappe til kælderens disponible rum.
Fra køkkenet er der videre indgang til 2 stuer, der har et dejligt lysindfald fra de mange vinduer. Endelig består stueplan af en entréindgang med trappen, der fører til førstesal. Her kommer man op på et repos med et værelse samt en gang, der fordeler til 2 yderligere værelser.
Uderummet er anlagt med en stor terrasse med fliser, og som ligger mod nordvest. Derudover får I her en dejlig have med græsplæne, der er rammet ind af en hæk. Foruden huset får I også en garage/værksted med depotrum, et større havehus og et drivhus. Med andre ord er her tale om et prisbillig hus, der ligger i landlige omgivelser i et trygt miljø, og med muligheden for at skabe et hjem, der passer lige netop til jeres behov.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.