Udsigten. Stemningen. Og de naturrige omgivelser. Det siger alt sammen noget om denne villa og dens beliggenhed på Solskrænten 4. Her får I nogle velindrettede, funktionelle og indbydende kvadratmeter, hvor jeres fremtidige familieliv kan folde sig ud.
Og I flytter ind i et sjælfuldt hus med en særlig stemning, hvor æstetikken fra fordums tid fortsat lever – og det klæder boligen utroligt godt.
I stueplan er der plads til familietid og lækre måltider i gode venners lag i de to store, lyse stuer – dagligstuen med det smukke gulv har plads til både langbord og bløde møbler, mens pejsestuen lægger op til hyggestunder og dybe samtaler ved den knitrende ild. Herfra udgang til hyggelig udestue med balkon, hvorfra man kan skue ud over ådalens pragt.
Etagen byder endvidere på dejligt køkken/alrum, hvor selv en professionel kok vil kunne finde sig til rette. Her ligger samme fine, grønne klinker, som man finder i den rummelige entré med trappe til underetagen samt adgang til det chikke blå gæstetoilet.
Underetagen, der er i boligkvalitet, byder på fint viktualierum, bryggers med vaskefaciliteter, badeværelse med sjældent fint sanitet samt gulvvarme. Dertil seks disp. rum – de to med faste skabe.
Udendørs venter en dejlig velholdt have med frugttræer foran drivhuset, hvor der i år har været masser af tomater, agurker og søde, mørke druer fra drivhusets vinstok. Foran carporten med skur står et flot figentræ med masser af frugter, mens der er god plads til leg og spas på den store plæne.
Ifølge sælger ligger ejendommen i et fantastisk kvarter beboet af gode mennesker i alle aldre. Her kender man hinanden og så er er den lukkede vej ganske tryg og rolig. Ydermere er der ikke langt til hverdagens mange bekvemmeligheder såsom skole, børnepasning, indkøb og til den skønne omkringliggende natur.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.