Velbeliggende og gedigent opført villa meget tæt på en skøn skov
Hostrupskov ligger lige for enden af den vej, hvor vi nu udbyder en villa på 98 kvadratmeter med en kælder på 58 kvadratmeter, hvor der er to pænt store disponible rum og vaskerum. I kan således glæde jer til en fredelig beliggenhed uden gennemkørende trafik her på Dyssevej 7.
Hostrupskov ligger placeret fem kilometer syd for Aabenraa nær fjorden, så I også kan få glæde af vandet, hvis I bliver de heldige nye ejere af denne villa. Den hører til Stubbæk skoledistrikt, hvortil der er stiforbindelse via en sti, Fuglsangstien, så skolevejen kun er tre kilometer mod de gængse fem kilometer ad bilvejen. I Stubbæk er der også mulighed for at deltage i idrætsaktiviteter. Til Aabenraa by er der ligeledes fem kilometer, hvor I typisk vil foretage jeres indkøb og i øvrigt har byliv ad libitum.
Villaen er opført i 1966, og den fremstår gedigent med en pæn rødstensfacade og opmurede gavle. Indenfor er der en stor vinkelstue og et køkken, der til sammen udgør over halvdelen af husets registrerede kvadratmeter. Køkkenet er placeret sådan, at det kan åbnes mod stuen, hvis I ønsker at etablere et åbent køkkenalrum som en del af en modernisering af huset. Et sådant alrum ville få lysindfald fra øst og vest, samtidig med at her allerede er sydvendte vinduer ud til en 13 kvadratmeter stor havestue, der fungerer som et skønt ekstra opholdsrum. Havestuen er isoleret og med gulvvarme, så den kan anvendes året rundt. Fra havestuen er der dør videre ud til haven.
I den anden side af huset er der to glimrende værelser og et badeværelse imellem. I får god opbevaringsplads på begge værelser, da de er med indbygningsskabe, og fra soveværelset er der etableret en dør ud til en østvendt morgenterrasse, hvor det er hyggeligt at sidde og nyde dagens første kop kaffe.
Grunden er på 887 kvadratmeter med en stor plæne, flagstang og enkelte store og meget smukke birketræer, som er med til at give grunden sin egen karakter. Ellers er her masser af plæne, der kan bruges til alle mulige aktiviteter fra boldspil og solbadning til leg med og uden legeredskaber, ligesom I kan vælge at anlægge flere bede eller en nyttehave med krydderurter, tomater og et stort kirsebæktræ med mange kirsebær.
Om Hostrupskov
Hostrupskov er placeret på sydsiden af Aabenraa Fjord og har 344 indbyggere fordelt i både ældre og helt topmoderne huse, primært i de nye udstykninger. Byen hører under Stubbæk Skoledistrikt og der er stiforbindelse via den nyanlagte Fuglsangsti til Stubbæk. Derudover kun 5 min til Aabenraa by.
Økonomien i boligen
Skal vi ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Kontakt

Kontakt
Michael Ø. Buchholdt
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om Aabenraa Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret