På en stor og flot opvokset grund lige på grænsen til Jørgensgård Skov venter jer nu denne ejendom, der giver jer mange spændende udfoldelsesmuligheder. Foruden villaen, der rummer 195 m2, får I to gode udhusbygninger, der eksempelvis kan benyttes til forskellige former for hobbyaktiviteter, opbevaring eller liberalt erhverv. Den kuperede grund har et imponerende areal på 12.648 m2, og som en virkelig idyllisk detalje løber der en å gennem hele matriklen. Der er ligeledes en sø samt flere skønne terrasser – herunder en overdækket, hvorfra I kan nyde freden og den flotte, grønne udsigt.
Også for familiens yngste medlemmer er der meget af udforske på grunden, og samtidig er der et væld af hyggekroge, som indbyder til afslapning og fordybelse. Med placeringen lige opad skoven får I desuden rig mulighed for at koble af med lange, rolige spadsereture. Sidst, men ikke mindst, er der kun omkring to kilometer til diverse faciliteter i Aabenraa centrum.
Fra selve villaen kan I ligeledes nyde udsigten til matriklens varierede beplantning, og når I opholder jer i den sydligste del af stuen, der har vinduer til tre sider, er det næsten som at sidde midt i skoven. Foruden den store opholdsafdeling rummer stueplanet et køkken, en entré, et bryggers og et gæstetoilet. På den øvre etage venter jer to gode børneværelser, en repos, et stort badeværelse med spabad samt et sydvendt forældresoveværelse med altan. I får I øvrigt en kælder på 12 m2. Nuværende ejere har passet godt på villaen i de mere end 20 år, de har haft den, og med ganske få greb kan I få et moderne og tidsvarende hjem, der er tilpasset jeres stil. Vil I forbi og opleve villaen samt den fantastiske grund på grænsen til skoven? Så giv os et kald i dag.
Aabenraa har 16.000 indbyggere og en naturskøn beliggenhed ved de tre fjorde: Aabenraa Fjord, Genner Bugt og Flensborg Fjord. Der er en helt særlige atmosfære ved fjorden, stranden, lystbådehavnen og skovene der omkranser byen. Byen har gode uddannelsesmuligheder og fællesskab, læring, trivsel og udvikling er bærende værdier for skolerne. Aabenraa har folkeskole til 10. klasse, IBC International Business College og mange videregående uddannelser.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.