Rolig, grøn og børnevenlig beliggenhed.
Leder du efter et sted, der er lige til at flytte ind i for dig og din familie? Måske familiens første hjem? Skal det være lyst og moderne, men må det også gerne have charme og karakter? Og skal det ligge roligt og trygt, så både børn og voksne får mest ud af det lokale nærmiljø? Så kom med til Hønborg 4 i Løjt Kirkeby.
Ejendommen ligger lige ved et grønt areal, og den korte vej til såvel Løjt Kirkeby Skole og byens børnehuse som til idrætsanlægget og den lokale Netto gør, at du kan spadsere til det hele eller tage cyklen. Trygt og nemt er det under alle omstændigheder.
Ejendommen kan dateres tilbage til 1800, og den er løbende vedligeholdt samt for nylig blevet gennemrenoveret, hvilket blandt andet det flotte, velindrettede køkken understreger. Her er i alt 152 m2 bolig at brede familielivet ud over. Dertil kommer en carport på 16 m2, mens grunden i sig selv udgør 588 m2.
Centralt i villaens stueplan ligger det flotte køkken. Herfra er der praktisk direkte adgang til bryggerset og videre til badeværelset. I køkkenets modsatte ende er der et spisehjørne, som fører videre ind til den store stue. I dette plan er der endvidere to værelser samt et praktisk, mindre rum med vaskefaciliteter.
Første sal byder på en stor møblerbar repos, som let kan indrettes som eksempelvis kontor, aktivitetsrum eller ekstra stue. Hertil kommer endnu et badeværelse af en rigtig god størrelse og to værelser. Begge har et gavmildt lysindfald og et dejligt udsyn via store vinduespartier – det sydvendte har endda fransk altan.
Grunden er anlagt med et stort ankomstareal og en have, hvor især den vestlige del drager mest mulig nytte af den gode beliggenhed med udsigt til det tilstødende, grønne engområde. Her mod vest ligger da også ejendommens store terrasse, som via en halvmur er garanteret læ såvel som privatliv.
Kunne du tænke dig at kigge nærmere på denne dejlige ejendom, så kontakt os allerede i dag for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.