Er I på udkig efter et velindrettet og nemt dobbelthus, som er i flot stand? Så er dette på Egeparken 63 i Rødekro et godt bud. Ejendommen råder over 100 m2 fordelt på én etage, og hertil har I en dejlig have, hvor I kan nyde rolige og afslappende stunder.
Ejendommen præsenterer sig nydeligt med rød murstensfacade, der prydes af hvide vinduesrammer. Ved ankomst til hjemmet parkeres bilen i carporten, som har to udhuse i forlængelse. Efterfølgende bevæger I jer indenfor, hvor entréen fører til opholdsrummet med et køkken, en spisestue og en stue i åben forbindelse. Nær køkkenet indrettes spisebordet, mens der også er fin plads til sofagruppen. Videre har I også tre gode værelser, som alle har faste skabe, og tæt ved værelserne har I badeværelset med bruseniche.
I får stor glæde af den hyggelige have med flere terrassemiljøer. Herudover er grunden anlagt i en flot og vedligeholdelsesnem stil med græsplæne og let beplantning.
Afslutningsvis skal beliggenheden også fremhæves, da I med adresse her bosætter jer i et roligt nabolag med nærhed til de fleste af hverdagens gøremål og naturrige arealer. I en radius af 600 meter findes både skole og pasningstilbud, mens Rødekro Station og indkøbsmuligheder nås efter to og en halv kilometer. Endelig er det også værd at bemærke, at I får fine tilkørselsforhold til motorvejsnettet.
Kan I se jer selv bo her? Så kontakt os i dag for at høre meget mere.
Om Rødekro
Rødekro har 6.000 indbyggere. Byen har alt hvad en travl børnefamilie efterspørger: Masser af indkøbsmuligheder, gode institutioner og fritidstilbud, egen svømmehal, trygge villakvarterer med gode stisystemer og en perfekt beliggenhed for pendlere lige ved E45 og med egen togstation. Byen er stationsby for Aabenraa og de to byer er kun adskilt via E45. Der er rigtig gode busforbindelse til Aabenraa og Akut Sygehuset, idet Aabenraas bybus kører til Rødekro. Desuden er der cykelsti til Aabenraa.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse