Hjortevej 15 er en yderst velholdt villa med en attraktiv beliggenhed på lukket villavej, samt kort gåafstand til bl.a. skole, stadion, svømmehal, idrætshal, gymnasium m.m.
Villaens moderne planløsning, med voksen- og børneafdeling, indeholder 3 gode værelser og et dejligt stort badeværelse, foruden huset vestvendte stue, med store vinduespartier, så lyset strømmer ind i rummet.
Husets hjerte, det store hyggelige køkken med spiseplads - ønsker man et endnu større køkken, er der en oplagt mulighed i, at åbne op til forgangen og rummet vil blive markant større, hvilket giver god plads til gæster og børnenes leg på gulvet.
Ønsker man mere sol og luft, kan man blot åbne terrassedøren og sætte sig ud på den ugenerte terrasse og nyde de mange soltimer. Da boligen ligger højt, kan du nyde den skønne udsigt ud over området fra både stue og terrassen.
Foruden den velindrettede villa, forefindes en lukket garage, hvor bilen kan holde trygt og godt placeret. Ved siden af garagen finder du et skur samt overdækket areal med mulighed for opbevaring. Den velanlagte og indbydende have byder ligeledes på mange hyggelige opholdskroge, en skøn udsigt ud over området. En have med forskellige smukke blomster, der skiftevis springer ud, alt efter årstiden.
Alt i alt en yderst præsentabel villa med en attraktiv planløsning for den unge familie eller det modne par med hjemmeboende børn.
Med en placering på Hjortevej 15, bor du tæt på Tørring Skole der går op til og med 10. klasse, SFO, Tørring Gymnasium, svømmehal, stadion, idrætshal m.m. Herudover kort afstand til godt indkøbstorv med mange muligheder og ligeledes skøn natur i området.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.