Attraktiv byvilla i gåafstand fra centrum
I et veletableret kvarter, kun 5-10 min. gang fra torvet i Herning, udbydes denne flotte og velholdte villa til salg. Her mødes sjæl og charme med nutidens boligkrav om lys og funktionel indretning. Villaens boligareal er på 139 m2 plus en flot kælder på yderligere 82 m2.
Byvillaen fremstår overalt indbydende og moderniseret, og med en fin respekt og inddragelse af nogle af boligens oprindelige bygningsdetaljer. Planløsningen består af 3 plan, der alle har gennemgået en smuk modernisering. På stueetagen ankommer I gennem en lodret gennemgående hall/entre hvor den oprindelige smukke trappe løber snoet mellem etagerne.
Etagen rummer et pænt hvidt gæstetoilet, inden køkken/alrum og 2 stuer ensuite følger efter. Stueetagen har flotte bredde plankegulve i stuerne, mens køkkenet har klinker. Både 1. sal og stueetagen, har gulvvarme overalt og er efterisoleret. Vinduerne er renoveret i 2024. Veluxvinduer er fra 2008. Hoveddør, kælderdør samt alle kældervinduer er fra 2024. Køkken, lofter, vægge og døre er ligeledes renoveret, og står med et smukt og enkelt udtryk. En skydedør fra stuerne, fører via en bred trætrappe fra villaen ned til haven og terrasserne udenfor.
På 1. sal er alle m2 veludnyttede og tilsvarende istandsat, med enkelhed og bl.a. synlige hanebånd. Indretningen byder på et stort soveværelse, 2 værelser, der begge har indbyggede hems samt et lyst badeværelse med bruser. Kælderetagen nederst er tilsvarende lys og rummelig, med god loftshøjde og i pæn boligstandard. Kælderen er drænet under huset og etableret en grundvandspumpe. Gulvet er fuldspartlet til et flot look, og her er spots i loftet og indtænkt med ekstra skabs- og opbevaringsplads. Indretningen har desuden egen indgang/entre, et stort vaskerum/bryggers, viktualierum, depot og 2 ekstra disponible rum til bl.a. kontor, multirum eller opbevaring.
Til villaen hører udenfor, en nem og overskuelig have/grund, på 397 m2. Foran villaen er der hæk, lille forhave og en carport til bilen, mens der bag villaen er en hyggelig og charmerende have med flere terrasseafsnit og mulighed for sol flere steder gennem hele dagen. Haven er desuden lukket og ugenert for naboer og omgivelser. Nederst i haven, er der anlagt et afsnit med æbletræer, drivhus og højbede hvor grønne fingre evt. kan trylle.
Adressen på Sorøvej, er en rigtig fin placering i byen i et stille og roligt kvarter, hvor I bor tæt på flere skoler, daginstitution, sportstilbud, indkøb og uddannelsessteder. Byen, gågaden, butikslivet og torvet ligger blot 5-10 minutters gang fra huset, og det er muligt at opleve byen tæt på, og altid.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Povl Hollenvad
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Bliv kontaktet om dine lånemuligheder
Udfyld dine oplysninger, og lad os hjælpe dig videre. En rådgiver fra Nykredit kontakter dig snart for en uforpligtende samtale om dine lånemuligheder og økonomiske behov.