Tømmerpladsen 7, Simmelkær 7451 Sunds
Flot 90’er villa beliggende på lukket vænge med en dejlig, stor have og gode udemiljøer
I det hyggelige lokalsamfund Simmelkær, omgivet af bølgende marklandskaber, finder I på et roligt lukket vænge en flot rødstensvilla i ét plan, der står klar til at byde jer velkommen.
Simmelkær, der ligger omkring 7 kilometer nord for Sunds, byder på et aktivt foreningsliv med arrangementer i kirkehuset såvel som forsamlingshuset, der er en central del af byen. I Sunds finder I til gengæld alt hvad I har brug for i hverdagen såsom skole, pasningstilbud og indkøbsmuligheder. Dertil kommer byens centrale beliggenhed i forhold til de store byer i området såsom Viborg, Holstebro, Herning, Ikast og Silkeborg, hvilket gør hverdagen let for pendleren.
Ejendommen er opført i 1997 og fremstår velholdt og tidssvarende for perioden med en planløsning, hvor familien nemt kan finde sig til rette. De 103 kvm er veludnyttet uden spildplads. I træder tørskoede ind fra carporten i den lyse entré, der sammen med bryggerset giver adgang til hjemmets badeværelse, stue og køkken samt to af boligens tre værelser. Det tredje værelse tilgås fra stuen. I bryggerset er der plads til opbevaring i skabet ligesom der er mulighed for tilslutning af vaskesøjle. Køkkenet har en god størrelse så I her sagtens kan indrette jer med et spisebord til hverdagens måltiden mens den store stue har plads til både spisebordsarrangement såvel som de bløde møbler til de afslappende stunder. I får her ligeledes adgang til den skønne vinterstue, der er en del af stuen ved blot at tage få trin ned. Her kan I sidde året rundt og nyde udsigten til haven og årstidernes skiften mens I fra terrassedøren får adgang til det store, delvis overdækket terrassemiljø.
Den 1.009 kvm store grund giver jer masser af plads til udeliv og leg, - her kan en robotplæneklipper stå for arbejdet mens I slapper af på terrassen. Drivhuset, der minder allermest om et orangeri, er et ekstra uderum til de sene aftener og de regnfulde dage.
Alt i alt en flot bolig med masser af muligheder.
Økonomien i boligen
Hvad kan jeg købe bolig for?
Tilpas egenbetalingen, hvis du ønsker. Du bliver sendt videre til Nykredits låneberegner for et overblik.
Skal Nykredit Bank ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Passer tidspunktet alligevel ikke? Ring til Nykredit Bank på 70 10 90 00, så finder vi en ny tid.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Aktivt lokalmiljø
Få kilometer fra Sunds
solrig grund på 1.009 kvm
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingPovl Hollenvad
Indehaver, Salg, Vurdering
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingFakta om Herning Kommune
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret