Placeret på toppen af Mariedalsvej i Brabrand mødes I af dette rækkehus, som står klar til at danne rammen om jeres hverdag. Huset er tegnet af arkitekterne Knus Friis og Elmar Moltke og opført i 1955. Huset er siden 1955 udbygget af to omgange senest i 2018. Begge udvidelser er sket i samarbejde med tegnestuen, for at bevare husets stramme arkitektoniske udtryk.~~
Indenfor kan I glæde jer over en stor moderne stue, der ved renoveringen og udbygningen i 2014 fik akustiklofter, massive højparketgulve og indbygget Lotus brændeovn. I lofterne findes ikke mindre en 6 indbyggede Dynaudio højtalere, fire ved tv-sektionen og to ved spisesektionen. De 4 ved fjernsynet fungerer som surround system i dag. Fra stuen bevæger man sig gennem køkkenet, der ligeledes i 2014 fik nyt gulv, ned i den seneste udvidelse der stod færdig i 2018. Her finder man et soveværelse og et nyt badeværelse. Begge rum med gulvvarme og store automatiske Velux ovenlysvinduer.~ På badeværelset er der mulighed for at installere vaskefaciliteter.~I den anden ende af huset finder man tre regulære værelser og endnu et badeværelse. Det største af rummene blev udvidet sammen med stuen i 2014 og fremstår i dag ligeledes med højparketgulv og akustikloft. Fra stuen træder man ud i en dejlig overskuelig, ugeneret sydvendt have, som nemt overskues fra træterrassen der blev bygget i 2019.
Haven har gamle æbletræer og en opvokset bøgehæk, som giver masser af privatliv. På den vestvendte side af huse findes ligeledes en terrasse, hvor aftensolen kan nydes til den forsvinder i horisonten. I alt en skøn bolig med 144 veldisponerede kvadratmeter, som råder over i alt fire værelser, der fordeler sig i en voksen- og børneafdeling. Et dejligt arkitekttegnet 50’er hus, der gennem de sidste 7 år er blevet bragt up to date.~Slutteligt skal beliggenheden fremhæves, da Engdalskolen, daginstitution og indkøb ligger i en radius af cirka én kilometer. Der er ligeledes gåafstand til Aarslev Skov, hvor I kan nyde den smukke natur.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.