Lyst indrettet rødstensvilla med stor garage i Digterkvarteret
På I. P. Jacobsens Vej 63, lige midt i et af Åbyhøjs mest populære områder, står denne dejlige rødstensvilla klar til nye ejere. Det er et skønt sted at slå sig ned – ikke kun på grund af den attraktive beliggenhed, men også takket være villaens lyse indretning, den gennemtænkte planløsning og så de medfølgende udearealer, der inkluderer en grøn baghave, en solrig terrasse og en stor garage.
Villaen er opført i 1958, men allerede fra indkørslen afslører den sorte garage og flisebelagte forhave, at der er sket meget i de mellemliggende år. Også indenfor vil I straks bemærke, hvordan villaen er moderniseret på vellykket vis, så ikke bare stueetagen og førstesalen, men selv den høje kælder fremstår lys og indbydende.
Kort fortalt er der to badeværelser i villaen – et i stueplan og et i kælderetagen – og mens førstesalen rummer en god soveafdeling i form af tre pæne værelser, er stueplan dedikeret til madlavning og fælles hyggestunder. Her er køkken-alrum og stue nemlig slået sammen til en stor, let og luftig opholdsafdeling, som endda har en bred foldedør ud til terrassen.
Kælderens disponible rum er et glimrende supplement til boligarealet, og også i garagen er der god plads til eksempelvis opbevaring og hobbyprojekter.
Forhaven er et fint sted at sidde, men den får nu skarp konkurrence af baghavens hævede terrasse, der er solrig, tilpas afskærmet og samtidig har udsigt til kvarterets hustage og trætoppe. Fra terrassen fører en trappe ned til den grønne have, der nemt kan blive børnenes yndlingssted at lege.
Beliggenheden i Digterkvarteret kan både børn og voksne glæde sig over, for det er nemt at komme rundt til skole, pasningstilbud og sportsfaciliteter, og der er kun 600 meter til det nærmeste supermarked, mens flere grønne områder er dejligt tæt på. Og uanset om I vil ind til Aarhus eller ud på motorvejsnettet, kan det hurtigt ske.
Er det her, I skal bo? Kontakt os for en fremvisning allerede i dag.
Økonomien i boligen
Bliv kontaktet om dine lånemuligheder
Udfyld dine oplysninger, og lad os hjælpe dig videre. En rådgiver fra Nykredit kontakter dig snart for en uforpligtende samtale om dine lånemuligheder og økonomiske behov.
Kontakt

Kontakt
Ulrik H. E. Petersen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om Århus Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret