Fantastisk flotte lysindfald og et hav af moderne features som gulvvarme overalt og centralstøvsuger - det er blot nogle af de kvaliteter, som denne arkitekttegnede lavenergivilla fra 2013 kan bryste sig af. Villaen byder på 172 veldisponerede kvadratmeter, og så ligger den i det arkitekttegnede kvarter Blåhøjtoften, som er en lukket, børnevenlig lomme i Stavtrup.
Kvarteret er et trygt og sikkert sted at vokse op. Her kommer I til at bo tæt på både skov, parker, skole og indkøb samt til Brabrandsøen og motorvejen. Når børnene skal i skole, kan det foregå via stisystemet til Højvangskolen, og det samme gælder til daginstitutionen Kælkebakken.
Med en villa af så ny dato som denne har man ganske sikkert nogle særlige forventninger til komfort og stil, og disse indfries i dén grad her. En lys og luftig atmosfære kendetegner de store rum, mens lækkert interiør fra KVIK med sorte låger pryder køkkenet, bryggerset og badeværelserne. Der er tre-lags ruder i alle vinduer, gulvvarme overalt, centralstøvsuger og ikke mindst fantastisk lysindfald og udsigt fra boligens store vinduespartier.
Huset er indrettet med et lækkert åbent opholdsrum med køkkenalrum og opholdsstue i åben forbindelse. Stuen ligger et niveau højere, hvilket udvider rumfornemmelsen og gør, at boligen om muligt føles endnu større. I stueplan er der desuden et soveværelse, et kontor og et stort badeværelse samt kombineret entre og bryggers. I underetagen er der to yderligere soveværelser samt endnu et badeværelse.
Fra stuen og alrummet er der direkte udgang til husets skønne terrasse. Terrassen vender mod sydvest, og derfor kan I få det fulde udbytte af solens stråler. Haven skråner let og er enkelt anlagt med masser af græs, så der er god plads til leg og boldspil.
Vi kunne fortælle meget mere om denne dejlige villa, men vil I ikke hellere se det hele i virkeligheden? Bestil en fremvisning, og vi vil med glæde vise jer rundt.