Med en yderst central beliggenhed finder man dette charmerende byhus med mange fine detaljer i bl.a. murværket. Jens Møllers Gade er en stille sidegade til Nørregade, der løber igennem Kjellerup, så her skal man blot ud på fortovet og gå få skridt inden man kommer til både skole, indkøbsmuligheder, offentlig transport, spisesteder, bibliotek, svømmehal, pengeinstitut og et bredt udvalg af butikker.
Huset er i to etager fordelt med 125 kvm. Her træder man ind i en rummelig entré, hvor trappen fører til førstesal. Man går videre ind i den hyggelige stue, hvor det originale gulv fra husets opførelse i 1903 ligger. En charmerende Morssø brændeovn sørger tillige for at sætte den rette stemning på en kølig dag. I åben forbindelse finder man et imødekommende køkken-alrum. I det hyggelige køkken fra Ikea er der fint med plads til at kokkerere og imens kan man underholde familien eller gæster, hvis de sidder i alrummet. Ved siden af køkkenet finder man bagindgangen, der også fungerer som udgang til den hyggelige og lukkede gårdhave.
Førstesalen er indrettet med 2 børneværelser, et rummeligt soveværelse samt et lyst og indbydende badeværelse med badekar.
Den hyggelige og lukkede gårdhave er et kæmpe plus for huset, da man har sol hele dagen. Har man børn kan de trygt lege her, da de ikke kan komme ud.
Her er det altså muligt, at bo centralt, men stadig i fred og ro.
Huset henvender sig til førstegangskøberne, den lille familie og det er også en god investeringsmulighed.
Vi viser jer gerne huset frem, så I ved selvsyn kan opleve den gode atmosfære, der hersker her.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.