Denne etplansvilla har med fire værelser, et stort køkken-alrum og en rummelig stue god plads til børnefamilien eller jer, der har småfolk på trapperne. Med 126 veludnyttede kvadratmeter er huset dog heller ikke større, end at det også er et godt bud på en overkommelig bolig til seniorerne, der gerne vil have ekstra værelser til hobby, kontor eller når børnebørnene kommer på besøg. Med følger også en hyggelig have, og med placeringen i udkanten af Kjellerup får I rolige omgivelser og let adgang til alle byens muligheder og tilbud.
Huset er indrettet uden spildplads, og de fire værelser er alle af en god størrelse og med faste skabe. Flisebadeværelset har bruseniche, og i bryggerset er der god plads til vaskemaskine og tørretumbler samt en bagindgang, så børnene let kan komme af med gummistøvlerne og regntøjet uden at grise i entréen.
Resten af boligarealet udgøres af køkken-alrummet, der ligger i direkte forbindelse til stuen. Køkkenet er holdt i original stil, og du har både mulighed for at restaurere eller indsætte nyt helt efter din egen smag. Her er masser af plads og albuerum, og det samme gælder i stuen, hvor brændeovnen varmer, mens de store vinduespartier giver et dejligt lysindfald og en grøn udsigt.
Grundens 700 m2 er anlagt med en have, som omkranses af frodig beplantning. Her er ganske ugeneret, og du har rig mulighed for at nyde livet under åben himmel.
Skole, daginstitution, nærmeste supermarked og gode idrætsfaciliteter findes alt sammen indenfor en radius af 600 meter. Samtidig er der kun en kort cykeltur til midtbyens butikker, mens du også har nem adgang til naturen.
Kontakt os for mere information.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.