Det gode liv på landet får fine rammer at udfolde sig i, når det gælder ejendommen her på Pederstrupvej 14. Ja, her er endda mulighed for dyrehold, for i tillæg til den hyggelige bolig er her også gode forhold i udhusene og på den godt to hektar store grund.
Ud over de indbydende rammer og de landlige omgivelser på selve adressen er det også værd at hæfte sig ved den gode placering, når det gælder praktikken i det daglige. Der er eksempelvis kort vej til både Kjellerup og Silkeborg, og dermed er det også let at komme på motorvejen, hvis du skal videre omkring. Når det gælder det nærmeste lokalmiljø, er der under fem kilometer til nabobyen Kragelund, hvor du finder børnehave, skole og indkøbsmuligheder.
Ejendommen kan dateres tilbage til år 1900, og i stuehuset byder den på 152 m2 bolig i halvandet plan. Dertil kommer to sammenhængende udhuslænger på sammenlagt 121 m2, som blandt andet rummer en garage, og hvor der også er plads til opbevaring, værkstedsaktiviteter og føromtalte dyrehold.
I boligen er der foretaget et godt og grundigt løbende vedligehold, og dertil kommer fine opgraderinger, hvor man visuelt har formået at holde det hele i en stil, som passer perfekt til en ejendom af denne alder og karakter. Af de mere komfortable indslag kan vi nævne, at der er blevet etableret gulvvarme i bryggers, soveværelse, badeværelse og køkken.
Selve planløsningen er disponeret på en måde, hvor netop bryggerset er lyst og imødekommende, og hvor det fungerer som bindeled mellem boligen og udhusdelene. Her er der god plads til opbevaring og tøjvask, og der er direkte forbindelse til alle yderligere rum i dette plan. Der er også direkte udgang til en indbydende vestvendt terrasse, hvortil der i øvrigt også er udgang fra soveværelset.
Stuen er delvist opdelt i to, og herfra er der praktisk direkte forbindelse til køkkenet. I badeværelset er der en separat bruseniche, og i soveværelset får du en praktisk skabsvæg samt ekstrahøjt til loftet. Førstesalen rummer en møblérbar repos og et stort værelse, som via en mellemgang er forbundet med et mindre kammer.
Kontakt os for en nærmere præsentation.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.