Med nøglerne til den rummelige villa her på Skolevangen 35 i Kjellerup får I særdeles let adgang til alle byens tilbud og faciliteter. I kommer til at bo for enden af et lukket vænge, og som vejnavnet antyder, ligger villaen blot få minutters gang fra den lokale skole. Meget længere er der ikke til den nærmeste sportshal, børnehave eller Rema 1000, ligesom det bliver let at integrere morgenfriske løbeture og hyggelige gåture i naturskønne rammer i det daglige program. I skal nemlig blot bevæge jer få skridt fra hoveddøren for at stå på stierne under de nærmeste trækroner. Byens bibliotek ligger også lige i nærheden, og inden for gåafstand finder I desuden flere spisesteder og takeaway-muligheder samt det lokale lægehus og Arena Midt, hvor der venter et væld af gode tilbud både af sportslig og kulturel karakter. Værd at fremhæve om den centrale villavej er desuden, at her ryddes for sne tidligt om morgenen, idet der er tale om en skolevej. Desuden får I blot et par minutters kørsel herfra til hovedvejen, der kan føre jer til henholdsvis Silkeborg og Viborg inden for bare tyve minutter i bil. Herning venter cirka en halv times kørsel væk, og sætter I tre kvarter af til transport, kan I nå Aarhus eller Randers. Villaen matcher til fulde adressen, når det gælder den familievenlige karakter, for de 175 boligkvadratmeter byder på muligheden for at indrette helt op til fem gode værelser i stueplan. Dertil rummer etagen et badeværelse, som blev istandsat i 2015, samt et stort, lyst opholdsmiljø med stue og køkken-alrum ud i ét og udgang til en solrig terrasse i husets helt aflukkede have. Når der skal dækkes op til venner og familie på de store mærkedage, kan I oplagt tage gildesalen i kælderen i brug, og i forbindelse med den finder I et gæstetoilet. Kælderplanets 80 kvadratmeter rummer desuden et viktualierum ved trappen samt endnu et rum, der byder på masser af anvendelsesmuligheder, og dertil kan det fremhæves, at kælderen har egen indgang. Kontakt os for en fremvisning og få mange flere detaljer om såvel boligen som beliggenheden – vi glæder os til at byde jer velkommen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.