Drømmer du om at bo på landet omgivet af marker og frodig skov? Og vil du gerne have mulighed for at sætte dit eget præg på dit hjem? Så skal du se nærmere på denne landejendom, som giver dig knap ni hektar jord at brede dig på, og her er masser af muligheder for at drive jagt eller holde heste. Ejendommen rummer også et stuehus samt udhuse, der trænger til en kærlig hånd, og det er din mulighed for at istandsætte efter dit eget hoved eller begynde helt forfra og opføre din drømmebolig fra grunden. Ud af ejendommens ni hektar er der hektarstøtte til fem en halv, som ligger brak. Her er plads til at holde husdyr, og er du bidt af heste, så har du masser af muligheder for at anlægge folde og en ridebane. Er det mere jagten, der trækker, så kan du glæde dig over et attraktivt landskab med et varieret dyreliv. Omkring ejendommen findes diverse skovstykker, så foruden harer og fasaner er her en god bestand af råvildt, som gerne lægger vejen forbi. Stuehuset trænger til en opdatering, og boligarealet kan udvides betydeligt fra de nuværende 90 m2. Omkring stuehuset findes stald og lade, og her er ligeledes masser af muligheder. Samtidig er her en fin, sydvendt have med græsplæne og gamle, ranke træer, og her kan sommerens sol nydes ganske uforstyrret. Nærmeste skole findes i Thorning, og skolebussen holder få hundrede meter fra adressen. Indkøb klares let i Kjellerup, hvor der også er gode idrætsfaciliteter og alle hverdagens andre nødvendigheder. Desuden tager køreturen til Silkeborg eller Viborg blot 20 minutter. Kontakt os allerede i dag, og hør meget mere om mulighederne.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.