Ejendommen er beliggende i et særdeles populært og børnevenligt kvarter i Bankager. Villaen har en skøn udsigt til markerne ved Kværnbækgård, hvor hestene frit færdes. Det giver én oplevelsen af at være på landet på den ene side af huset, og på den anden side er man i et populært villakvarter, hvilket gør beliggenheden helt unik og derfor er tale om en yderst sjælden udbudt villa.
I området findes der grønne arealer med fodboldbane og legeplads samt gode stisystemer, der bringer børnene sikkert frem til skolen og fritidsaktiviteter som fodbold, håndbold mv. Desuden er der i området daginstitutioner/børnehave og indkøbsmuligheder. Gode busforbindelser samt kort afstand til E45 og Vestvejen.
Huset er opført i gode og lyse materialer, og er tilbygget i 2004 med en god stue, herudover er hele huset kraftigt renoveret de sidste 3 år med gode kvalitetsmaterialer, bl.a. flotte Altivo skifer gulve og i værelserne samt stuen er der Junkers skibsplankegulv, 2 nye badeværelser samt bryggers, køkkenet fra 2010 og opdateret i 2017, alle rummene er med Designa inventar. Der er indbygget Audio lydsystem i køkken/alrum og ventilationsanlæg i hele huset som sikrer et godt indeklima. Huset fremstår opdateret, indflytningsklart og så er det værd at bemærke de rigtige flotte rapporter omkring husets stand og energiforbrug.. Indbygget carport med isoleret udhus.
INDRETNING: Entre med plads til overtøjet samt adgang til soveværelse med skabsvæg og badeværelse med bruseniche. Separat børneafdeling med 2 gode værelser med skabe. Gæstebadeværelse med bruseniche. Bryggers med god skabsplads og instal. til vaskemaskine og tørretumbler. Skønt åbent og lyst køkken/alrum med en hyggelige LED pejs, udgang til syd/vestvendt terrasse samt adgang til 2 ekstra værelser/kontor. Stor stue i forskudt plan, med masser af plads og flot lysindfald pga. det store vestvendt vinduesparti med en skøn udsigt. Der er dobbelt fransk dør til alrummet samt udgang til terrassen. Fra stuen og køkken/alrummet er der en skøn udsigt til markerne. Der er gulvvarme i alle rum med undtagelse af værelserne.
Havearkitekten har lavet en flot og vedligeholdelsesnem have som er dejlig opvokset og lukket, så man kan være helt ugeneret og børnene kan færdes frit. Der er anlagt gode terrasser, så solen kan nydes dagen lang samtidig med man kan nyde udsigten.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.