Med mindre end 10 minutters kørsel fra Horsens, er Hatting yderst attraktiv for købere, som ønsker at bosætte sig i Horsens kommune.
Der er penge at spare, da priserne i Hatting er noget lavere end i Horsens og for pendleren er afstanden til motorvejen kort i såvel nord- som sydgående retning. Huset er beliggende i gåafstand til skole, indkøbsmuligheder, idrætsfaciliteter og daginstitution.
Nuværende ejer har nænsomt bevaret den gamle charmerende stil ved huset, hvor den røde tråd er klassisk 50'er hygge - Så er du en af dem, som værdsætter retrostilen, skulle du måske overveje at kigge nærmere på huset.
INDRETNING: Entre med plads til overtøj og fodtøj - fordelingsgang med trappe til overetagen - 2 dejlige lyse og sammenhængende stuer med originale plankegulve og dejligt lysindfald gennem vinduerne - køkkenet er med god skabsplads og istandsat i charmerende 50er retro stil i 2019 - et stort værelse som kan inddrages til spisestue, men som også kan bruges til legerum for børnene - alternativt gæsteværelse. Herudover findes der i stueetagen et dejligt badeværelse fra 2014 med gulvvarme, brusekabine, toilet og håndvask.
Tagetagen som er total nyrenoveret i 2014 er med synlige bjælker og indeholder soveværelse med walk-in closet, 2 gode børneværelser - badeværelse med gulvvarme, brusekabine, toilet og håndvask samt repos som er egnet til kontorplads.
Kælderen er meget oprindelig, men med uanede muligheder. Her er dejligt højt til
loftet. Her findes vaskerum og fyrrum samt flere disponible rum som kan blive nogle
rigtig gode rum med flere anvendelsesmuligheder.
Er du til denne type ejendom - så ring og book en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.