Forenden af et dejligt lukket vænge i Egebjerg, finder du denne formidable villa fra 2019 bygget af Preben Jørgensen Huse. En attraktiv placering i et særdeles børnevenligt kvarter og med udsigt over området da grunden er højtbeliggende. Populariteten og efterspørgslen i Egebjerg vokser og udbuddet af boliger er lavt - der vil uden tvivl blive rift om denne bolig. Der er kort afstand til Egebjergskolen, daginstitutioner, idrætsanlæg og butikstorv. Egebjerg favner en dejlig natur og gode muligheder for gå- eller løbeture. Nemt for pendlere med ca. 5 minutters kørsel til motorvejen hvorfra Aarhus, Skanderborg og Vejle kan nås på ca. 25-30 minutter. Desuden kort afstand til Horsens Centrum - ca. 5 km. ind til de hyggelige cafégader.
BOLIGEN: I skal blot vælge farverne til de vandskurede vægge og derefter rykke jeres møbler ind - det er nemt. Her er tale om en lækker og tidssvarende villa med mange gode løsninger. Have og belægning er anlagt og kvarteret er ved at være helt færdigt. Der er prioriteret lys og højt til loftet samt den optimale planløsning for familien - huset er delt op i separate afdelinger. Der er selvfølgelig gulvvarme i hele huset og ikke mindst en fed udsigt over området fra køkken/alrummet og stuen. Her er faktisk et rigt dyreliv med masser af fugle, ræve og rådyr - alt sammen lige i baghaven og stadig i byen.
INDRETNING: Man kan gå tørskoet fra carporten til det integrerede udhus og husets entré der er med god plads, herfra er der adgang til det rummelig bryggers med god plads til sko og overtøj samt et badeværelse og tre gode værelser. Husets hjerterum er det fantastisk store køkken/alrum med direkte overgang til opholdsstue - her er åbent til kip over 4 meter oppe, hvilket giver et helt fantastisk rum og masser af lys igennem ovenlysvinduerne - køkkenet er fra HTH med grebsfrie elementer og gode detaljer bl.a. med det "skjulte" depotrum. Skøn forældreafdeling med soveværelse med tilhørende badeværelse samt et ekstra værelse/kontor.
Husets placering på grunden er helt optimal, så solforholdene udnyttes bedst muligt og husets vinkel danner rammerne om en dejlig syd/vestvendt terrasse. Haven er primært anlagt med fliser og græsplæne, så den er nem at vedligeholde. Her er god plads til aktivitet, leg og hygge på terrassen.
Vil du ikke vente på, at et nyt hus bliver opført og ønsker du et etableret område, så er villaen her måske noget for dig.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse