OMRÅDET:
Villaen er beliggende i det yderst attraktive område nederst i Stensballe med kort afstand til fjorden. På få minutter er du således ved den fine banesti, der strækker sig kilometervis i fantastisk natur langs vandet og til Husodde badestrand med blåt flag og badebro. Et stort plus for Stensballe er desuden den populære skole, flere børnehaver og det flotte golfcenter med panorama-restaurant ud til vandet. Herudover er der et aktivt og mangfoldigt foreningsliv. Her er flere gode indkøbsmuligheder og bussen til Horsens C kører næsten lige til døren.
BOLIGEN:
Villaen er i perioden 2006/07 blevet totalmoderniseret og forvandlet fra en traditionel 70'er villa til en moderne, individuel villa med store viduespartier mod syd og fokus på udsigten til fjorden. Villaen er rummeligt indrettet og dermed oplagt til de fleste børnefamilier. Udover villaens 257 bolig-m2 er der en fin og meget anvendelig kælder, som evt. kan indrettes til en teenager. Der er en tilhørende garage, som er isoleret og anvendes som udhus. Hele herligheden er beliggende på en knap 1.000 m2 stor parcel - haven er helt privat og opvokset - enkelt anlagt med græsplæne fin syd- og vestvendt træterrasse.
INDRETNING:
Bryggers m/fjernvarmeinstallation. Lækkert køkken i åben forbindelse til alrum og stue - med masser af lys fra det store vinduesparti mod syd. Entré. Pænt badeværelse m/brus. Fordelingsgang. To gode børneværelser. Soveværelse med adgang til eget fint badeværelse m/kar og brus.
1. sal: Hyggelig opholdsstue med stort vinduesparti mod syd og fin udsigt til fjorden.
Kælder: Gang m/garderobeplads. Stort disponibelt rum på 25 m2 - kan anvendes til kontor eller teenage-værelse. Indgang/bryggers. Vinkælder.
Alt i alt en fin familievilla med en attraktiv beliggenhed.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.