Har du altid drømt om din helt egen pool, så er dette huset for dig?
På Anlægsvej 26 i Nørre Snede får du hele 372 m2 samt 56 m2 kælder, som alle emmer af kvalitet. Overalt i boligen finder du de smukkeste travertiner gulve (med gulvvarme), charmerende mahognivinduer, et tidsløst og indbydende køkken fra Boform (med travertin bordplade med massiv vask) og badeværelser fra Multiform med skønne og specielle detaljer. Bryggers er ligeledes med travertin bordplade med massiv vask.
Her vil du opleve et hjem, hvor sælgers stilsikre hånd kan ses hele vejen igennem ejendommen. Lige fra indretning til planløsning og de udsøgte materialer. Fra køkkenet har du den skønneste udsigt til pejsen, der adskiller køkken og stue samt udsigt til den lækreste indendørs pool samt udsigt til haven og opholdsstue. Overalt i boligen finder du også terrassedøre, som leder dig ud i den skønne have, hvor der er en fantastisk stemning - nærmest sydlandsk med masser af skønne oaser og terrasser. Kælderen giver en masse muligheder, f.eks. kan der holdes nogle fantastiske fester med udgang til haven, bar, toilet og diverse disponible rum. Lige i baghaven ligger byens fodboldstadion, som der er rig mulighed for at gøre brug af, eller sidde i baghaven og se en fodboldkamp.
En helt fantastisk ejendom, hvor intet vender forkert og med den skønneste beliggenhed. Vi glæder os helt vildt til at vise dig ejendommen.
OMRÅDET: Set med en pendlers briller, ja så ligger Nørre Snede ret perfekt. Med ca. 30 minutter til både Herning, Silkeborg, Vejle og Horsens og kun 50 minutter til Århus eller Kolding, så bliver det ikke ret meget nemmere. Udover den gode geografiske placering, så er Nørre Snede også et godt sted for dig, der påskønner naturskønne område. Herunder eksempelvis Rørbæk Sø, som for mange er et yndet udflugtsmål. Her kan også nævnes Hærvejen og Hjertestien, hvis man vil ud på nogle skønne vandreture.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.