Solbakken ligger højt i den hyggelige by Rødding, der udover at være naturskønt beliggende tillige byder på børnehave, skole og indkøb, der ligger nær denne flotte og familievenligt indrettede villa på hele 245 kvm inkl. en dobb. garage med el-porte og et udhus. Byen har gode idrætsfaciliteter og et godt og velfungerende foreningsliv. Har man sin daglige gang i Viborg er der kun 7 km dertil, og cykelsti hele vejen.
Villaen er beliggende i det kuperede landskab, omgivet af marker med en åben udsigt til sø og landskab med græssende heste.
Her er tale om en fuldmuret kvalitetsvilla opført i en klassisk stil med håndstrøgne sten med gesimser og tagrender og nedløbsrør i zink. Her har kvalitetsmaterialer været rettesnoren ved opførelsen i 2009. På gulvene ligger der natursten og trægulve, og der er gulvvarme over alt, IHC-styring af el, tyverialarmer, genvex-anlæg, centralstøvsuger, solpaneler, luft til luft varmepumpe og Designa har leveret elementer og garderobeløsninger. Derudover er de fleste hvidevarer skiftet ud inden for de seneste 2 år.
Lofterne går i kip og der er akustiklofter i de fleste rum, mens de store vinduer lukker godt med lys ind. I de rummelige fællesrum mødes man til familietid og derudover får I forældre en skøn separat afdeling med et soveværelse, walk-in closet og et lækkert stort badeværelse med badekar. Ved siden af ligger et værelse, der med fordel kan bruges til småbarnsværelse, kontor eller gæsteværelse m.m.
Køkken-alrum og stue ligger i åben forbindelse og her er plads til at være sammen både omkring madlavning, måltider og når der skal slappes af i sofaen. Der er videre udgang til en skøn vestvendt udsigtsterrasse. Mellem køkken og stue er etableret et ikke-opvarmet rum til vin eller viktualierum.
Værelsesafdelingen rummer 2 børneværelser, endnu et badeværelse og et stort entré- og bryggersområde med vaskefaciliteter. Der er udgang til den store garage med troldtektlofter og hvide vægge, og som også fungerer fint som festlokale m.m.
Uderummet er anlagt så det er nemt at holde, så her kan I slappe af og spille bold med god samvittighed.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.