Niels Lykkes Gade 11 9400 Nørresundby
Når 50års kærlighed kommer til salg...
Velholdt lille perle med masser af charme og sjæl...
Nogle huse er mere end mursten og kvadratmeter. De rummer historier, minder og et helt liv levet mellem væggene. Sådan et hus er Niels Lykkes Gade 11.
Det fine rødstenshus er opført i 1916 og rummer i dag 173 etagemeter fordelt på stueplan, 1 sal og kælder – men historien begyndte ganske anderledes.
Dengang der stod en købmand bag disken
Oprindeligt husede ejendommen en lille købmandsbutik. Da jeg var på vurdering hos sælger, fik jeg fortalt den skønneste historie om husets fortid. I stuen kunne sælger sågar vise mig, hvor gulvet gennem årene var blevet tyndslidt – lige dér, hvor købmanden igen og igen havde gået frem og tilbage bag sin disk.
Det er sådan en lille detalje, der fortæller, at dette hus har været fyldt med liv længe før, det blev til det hjem, vi ser i dag.
Så kom kærligheden til huset
I 1976 flyttede de nuværende ejere ind – og siden har Niels Lykkes Gade 11 været deres hjem. Her er levet et helt liv, skabt minder og sat et personligt præg gennem ikke mindre end 50 år.
Undervejs er der blevet taget fat. Vægge er væltet, køkken og bad er lavet, og huset er gennem tiden blevet forandret og bygget op omkring familiens liv og behov. Nu er tiden kommet til, at en ny familie kan tage over og skrive næste kapitel.
Et hjem med plads til hverdagen
I dag byder huset velkommen til et skønt køkken-alrum, hvor der er god plads til både madlavning og lange stunder omkring spisebordet. Herfra er der direkte forbindelse til den lyse og rummelige stue, som giver masser af muligheder for at indrette hyggelige opholdsrum.
I stueplan finder I også husets badeværelse. Det er ikke husets største rum – men det fungerer fint og rummer det, der skal til i hverdagen.
Turen fortsætter op på førstesalen, hvor pladsen er rigtig godt udnyttet med hele fire værelser. Her er mulighederne mange, hvad enten der skal være børneværelser, soveværelse, kontor eller måske et hyggeligt hobbyrum.
En lille oase midt i byen
Bag huset gemmer sig en dejlig og ugeneret have, hvor sommerdagene kan få lov at gå lidt langsommere. Her er plads til blomster, leg, grillmiddage og bare tæer i græsset.
Den ældre udestue forlænger havesæsonen og er lige præcis sådan et sted, hvor man på en lun sommerdag kan snuppe en velfortjent ”morfar” på briksen, mens solen varmer udenfor.
Dertil kommer et par praktiske udhuse og en garage. Ejendommen har desuden 35 m² kælder, mens grunden udgør 473 m².
Klar til de næste 50 år
Der er noget ganske særligt ved at få lov til at sælge et hjem, som har været rammen om den samme families liv i et halvt århundrede. Derfor er vi også stolte over at have fået Niels Lykkes Gade 11 til salg – og vi glæder os til både at hjælpe sælger godt videre og finde de helt rigtige nye ejere til denne charmerende lille perle.
Måske bliver det jer, der skal skrive det næste kapitel?
Kontakt Lisa Glæsner Kyhnau på tlf. 20 19 65 16 og book en fremvisning.
Økonomien i boligen
Beregn lån til ny bolig?
Tilpas egenbetalingen, hvis du ønsker. Du bliver sendt videre til Nykredits låneberegner for et overblik.
Skal Nykredit Bank ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Rådgivningen foregår hos
Passer tidspunktet alligevel ikke? Ring til Nykredit Bank på 70 10 90 00, så finder vi en ny tid.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingLisa Glæsner Kyhnau
Salg, Vurdering, Vurderingskonsulent for Totalkredit
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingFakta om Aalborg Kommune
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret