På skivevej 150 finder du denne herlige ejendom i naturskønne omgivelser tæt på den fineste natur, som giver rig mulighed for friluftsliv og dyrerige oplevelser. Ejendommen ligger godt placeret på landet med 5-7 km. til landsbyerne Møldrup og Klejtrup med henholdsvis gode indkøbsmuligheder, idrætsfaciliteter og folkeskole. Placeringen gør det muligt at nå de større byer som Hobro på ca. 17 km, Viborg på ca. 25 km. og er du pendler kan motorvej E45 nås på ca. 12 min.
Allerede ved ankomst til ejendommen, bliver du mødt med en følelse af landlig idyl og hygge i gårdspladsen. Du bydes velkommen i stor entre som indeholder trappe til 1. salen, du kan ligeledes også benytte indgangen via bryggerset, begge har indgang til fordelingsgangen der fordeler sig ud til et disponibelt rum, to værelser, flot badeværelse som er renoveret i 2011 med gulvvarme og rummelig bruseniche, og dejlig lys spisestue, hvor hele familien kan være samlet om spisebordet. Spisestuen er i delvis åben forbindelse til køkkenet, som har masser af opbevaringsplads og en mindre spiseplads til to. Spisestuen ligger også direkte op til den store opholdsstue, som har en tilbygning fra 2004 der prydes af kiploft og det flotte lysindfald fra de store vinduespartier, som har udsigt ud mod grønne arealer. Stuen præsenterer sig utrolig stemningsfuld og det er helt oplagt at indrette en komfortabel sofakrog ved brændeovnen, mens vinen kan hentes i det tilstødende vinrum med vinreoler. Fra stuen er der udgang til overdækket terrasse.
Første salen råder over repos, hobbyrum, to store værelser og badeværelse.
Udover de 293 kvm boligareal, er der et udhus på 104 kvm, som også anvendes til gildesal, garage på 60 kvm samt et 50 kvm brænderum i forlængelse. Grunden er på 1,3 HA og med mulighed for dyrehold hvor græssende heste eller får bidrager til den landlige idyl.
Udenfor er en stor flisebelagt terrasse med udekøkken, hvor du særligt i sommerhalvåret kan nyde grillhygge under åben himmel. Selve haven er udlagt med bålplads med bøgehæk omkring og med stor græsplæne og blomsterbede, som i sommermånederne er i fuld flor, samt store træer der på bedste vis indrammer haven.
Prikken over iét er den idylliske beliggenhed med udsigt til den nærliggende Bavsø.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.