OMRÅDET: Dette velindrettede enderækkehus / andelsbolig nærmest uden spildplads ligger i et særdeles eftertragtet kvarter få minutters gang fra Husodde badestrand. Huset ligger således ganske kort fra vandet og ikke mindst den gamle banesti der strækker sig kilometervis igennem den smukke Elbækskov langs fjorden. I området er der et bredt udvalg af dagligvarebutikker. Den lokal købmand ligger lige om hjørnet, ligesom bybussen kører næsten helt til døren. I Stensballe møder mange hinanden i et aktivt fritidsliv og et mangfoldigt foreningsliv.
EJENDOMMEN: Huset ligger i en klynge af små godt indrettede andelsboliger, der ligger to og to med tilhørende parkeringsareal og oplyste flisegange. Omkring huset her er der masser af luft omkring og et rigtig fint udsyn mod sydvest. Til boligen hører en dejlig solrig have, en skøn solterrasse og lige ved hoveddøren et lille udhus med plads til redskaber. Foreningen er præget at et godt naboskab og et trygt sted at bo.
INDRETNINGEN: Entre og ankomst med plads til garderobe. Her er fordeling til et funktionelt bryggers og gæsteværelse. Stort soveværelse med skabe og umiddelbart adgang til et lyst, indbydende badeværelse. HTH Køkken med god skabsplads og stue med fine indretningsmuligheder. Her er naturligvis udgang til terrasse og haven.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her